Slædehunde blev dopet inden løb - mistænker konkurrenten for at stå bag

Et hold er blevet grebet i at dope deres hunde inden et berømt væddeløb i Alaska. Det er første gang, det er sket. I mellemtiden vedtager Canada en ny lov, der nægter borgere med tildækket ansigt at få del i offentlige tjenester.

En 2-årig grønlandsk slædehund med navnet Suli Woq, hvilket betyder arbejder på grønlandsk, får for første gang lov til at trække en slæde med sin ejer Frida gennem Stilling ved Århus torsdag middag d. 22. februar 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Slædehunde blev dopet inden verdens længste løb

For første gang i berømt væddeløb i Alaska med slædehunde er et hold blevet grebet i doping.

Anchorage. Et af holdene i verdens mest berømte løb for slædehunde havde inden dette års konkurrence i marts fået andet end hundefoder i madskålen.

Arrangørerne af det sagnomspundne Iditarod-løb i Alaska oplyser, at adskillige slædehunde er blevet testet positiv for et ulovligt stof.

Der er tale om et smertestillende lægemiddel ved navn Tramadol.

Hundene blev testet, efter at de havde krydset målstregen i det næsten 1600 kilometer lange løb i marts.

Løbsarrangørerne afviser at oplyse navnet på hundenes ejer, men Aaron Burmeister, der er bestyrelsesmedlem og selv tidligere deltager i løbet, fortæller, at kun de første 20 hold i mål bliver testet.

- Det er en skidt situation, siger han og forklarer, at alle de bedste hold dermed er under mistanke.

- Jeg håber, at hundeejeren selv står frem, siger han.

Arrangørerne begyndte at teste slædehunde for forbudte midler i 1994. Både op til og under selve løbet bliver hold testet efter tilfældighedsprincippet.

Men alle hold, der slutter i toppen, bliver testet ved afslutningen af løbet.

Op til to uger før løbet går i gang, opretter deltagerne depoter med foder til hundene langs hele ruten.

Derfor mener flere ifølge nyhedsbureauet AP, at en konkurrent muligvis står bag dopingen.

Aaron Burmeister tror ikke på spekulationerne.

- Hvorfor skulle en slædehundefører give en konkurrent et præstationsfremmende middel, siger han og oplyser, at det er første gang i løbets historie, at hunde er testet positiv for ulovlige stoffer.

/ritzau/AP

Kinas økonomiske vækst overgår fortsat styrets målsætning

Den kinesiske regering har for 2017 fastsat et mål om en vækst på omkring 6,5 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Peter.

Kinas bruttonationalprodukt voksede i tredje kvartal 6,8 procent, hvilket var som forventet ifølge estimat.

Beijing. Kinas økonomiske vækst var i tredje kvartal på 6,8 procent, oplyser det nationale statistikbureau torsdag.

- Den nationale økonomi har fastholdt momentum med en stabil og velfunderet udvikling i de tre første kvartaler, siger Xing Zhihong, talsmand for statistikbureauet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

I de to første kvartaler af 2017 var fremgangen på 6,9 procent sammenlignet med samme periode i 2016.

Analytikere havde på forhånd forventet en vækst i perioden fra juli til september på netop 6,8 procent. Det viser estimater indsamlet af nyhedsbureauet Reuters.

Den kinesiske regering har for 2017 fastsat et mål om en vækst på omkring 6,5 procent.

Det er en anelse lavere end i 2016, da bruttonationalproduktet udvidede sig med 6,7 procent. Det var den laveste økonomiske fremgang i 26 år i Kina.

Den relativt beskedne målsætning for i år skyldes bestræbelser fra styret på at omlægge økonomien, så rygraden udgøres af den indenlandske efterspørgsel.

I adskillige år var den store drivkraft i Kina produktion af varer til eksport.

Kina er de seneste årtier spurtet frem på den globale rangliste over de største økonomier og har nu kun USA foran sig.

Kinas præsident, Xi Jinping, sagde onsdag ved åbningen af det kommunistiske partis kongres, at Kina vil fortsætte sine finansielle reformer og åbne sine markeder yderligere for udenlandske investorer.

Men han undlod i sin tale at gentage et løfte fra forgængeren Hu Jintao, skriver Bloomberg News.

Jintao lovede i 2012 , at Kinas økonomi i 2020 ville være dobbelt så stor som i 2010. Det samme gjaldt den enkelte kinesers indkomst.

Xi Jinping kom med et mere vagt løfte om, at Kina i 2020 skal have udviklet sig til et "moderat velstående samfund".

På partikongressen, der holdes hvert femte år, ventes Xi Jinping at blive valgt til sin anden periode som landets øverste leder.

/ritzau/

Ny lov i Canada forpligter borgere til at vise deres ansigt

Menneskerettighedsgrupper og akademikere fordømmer en ny lov i Quebec, som de kritiserer for at være rettet mod muslimske kvinder, der bærer burka eller niqab. Scanpix/Spencer Platt/arkiv Fold sammen
Læs mere

Provinsen Quebec i Canada har vedtaget en lov, der nægter borgere med tildækket ansigt offentlige tjenester.

Montreal. Politikere i Quebec i Canada har vedtaget en lov, der forpligter borgere i den østlige provins til at vise hele deres ansigt, når de giver eller modtager offentlige tjenester.

Det oplyser provinsens premierminister, Philippe Couillard, ifølge nyhedsbureauet AP.

- Princippet, som jeg tror, de fleste canadiere er enige i, er, at offentlige tjenester skal gives og modtages med et ikketildækket ansigt.

- Jeg taler til dig. Du taler til mig. Jeg ser dit ansigt. Du ser mit ansigt. Så simpelt er det, siger han.

Philippe Couillard forventer, at nogle borgere vil udfordre loven, men han forsvarer lovgivningen med, at den er nødvendig i forbindelse med kommunikation, identifikation og sikkerhed,

Loven gælder på blandt andet skoler, hospitaler og i den offentlige transportsektor.

Menneskerettighedsgrupper og akademikere fordømmer loven, som de kritiserer for at være rettet mod muslimske kvinder, der bærer burka eller niqab.

Dette bliver dog afvist af lokale myndigheder i Quebec, som påpeger, at loven også åbner for, at borgere skal kunne søge om fritagelse på grund af religiøs overbevisning.

Imens siger justitsministeren i provinsen Ontario i det centrale Canada, at hans provins ikke har planer om at indføre en lignende foranstaltning. Justitsminister Yasir Naqvi kritiserer samtidig Quebecs handling.

- Vi respekterer folks ret til at udtrykke deres religiøse overbevisning, og vi er uenige i den lov, som Quebec har indført. Vi vil aldrig tolerere en sådan lov i Ontario, siger han ifølge AP.

I Danmark blev regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i begyndelsen af oktober enige om at ville forbyde maskering, herunder burka og niqab, i det offentlige rum.

/ritzau/

Nervekrig om britisk exit op til EU-topmøde i Bruxelles

Hvem blinker først i brexit-forhandlingerne? Den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), eller EU-præsident Donald Tusk (til højre)? Det gør Theresa May, siger en ekspert. Scanpix/Daniel Leal-olivas/arkiv Fold sammen
Læs mere

- Jeg tror, at briterne blinker først, siger ekspert om de fastlåste forhandlinger om britisk exit fra EU.

Bruxelles. Storbritannien har forsøgt næsten alt for at splitte de andre EU-landes fælles front i exit-forhandlingerne.

De har også prøvet, om de kunne finde en nemmere vej frem ved at gå uden om EU's chefforhandler, Michel Barnier.

Men intet har hjulpet i opløbet til et EU-topmøde, der holdes torsdag og fredag i Bruxelles.

De 27 lande, der bliver i EU, vil i den indledende fase have "tilstrækkelige fremskridt" på tre afgørende områder, inden de vil tale om en overgangsordning og en frihandelsaftale efter exit.

Først skal slutopgørelsen på plads. Og EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien. Og forholdene ved grænsen i Irland.

Premierminister Theresa May mener, at hun har givet sig, og at bolden nu ligger hos EU. EU mener, at bolden ligger hos hende.

Imens tikker uret ubønhørligt frem mod den planlagte britiske exit 29. marts 2019.

Og det tidspres udnytter EU ifølge den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis.

- De bruger tidspresset for at se, om de kan få flere penge ud af os. Det er klart for enhver, sagde David Davis mandag i London.

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har kaldt de omkring 20 milliarder euro, som briterne har tilbudt i exit-betaling, for "peanuts". Det handler om 50 eller 60 milliarder, lød det fra Tajani.

- Vi vil have vores penge tilbage, sagde han tirsdag til BBC.

Nervekrigen er fortsat helt frem til EU-topmødet.

Her skulle EU27-landene efter planen have sagt ja til at indlede forhandlinger om anden fase, der handler om en overgangsordning og en frihandelsaftale.

Men i stedet ventes den beslutning foreløbig udskudt til december.

- Jeg tror, at briterne bliver nødt til at blinke først, siger Josef Janning, senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

- Jeg tror, at EU seriøst er klar til at sige, at hvis ikke det bevæger sig fremad, fortsætter vi med at diskutere første fase i begyndelsen af det nye år. Og så løber tiden ud, siger Janning.

Storbritannien har presset på for, at EU i hvert fald åbner for at udforske mulighederne for en toårig overgangsperiode efter exit.

EU27-landene ventes dog alene at gå i gang med "interne forberedende diskussioner" for at være hurtigt klar, når der er fremskridt nok til at tage hul på næste fase.

/ritzau/