Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mindst otte personer er dræbt, og 10 er såret under skyderi i Jerusalem ifølge den israelske avis Haaretz.
Gerningsmanden skød ifølge politiet mod en gruppe israelere ved en synagoge i bydelen Neve Yaakov.
Denne person blev skudt og dræbt, da vedkommende forsøgte at flygte fra stedet.
Han stammede ifølge avisen Jerusalem Post fra Østjerusalem.
Den islamistiske organisation Hamas har taget skylden for angrebet ifølge Haaretz.
Politiet betegner det som en terrorhandling.
Angrebet kommer, dagen efter at den israelske hær dræbte 10 palæstinensere i byen Jenin på den besatte vestbred.
Gerningsmanden i Jerusalem begyndte at skyde mod folk, da de var ved at forlade synagogen, rapporterer tv-stationen KAN.
»Vi så en kvinde og fire mænd, som lå på vejen. De havde skudsår og viste ingen tegn på liv, og vi måtte med det samme bekræfte, at de var døde,« fortæller en paramediciner.
Han var en af de første, der var fremme ved gerningsstedet.
Vedant Patel, der er talsmand for udenrigsministeriet i USA, kalder angrebet »aldeles forfærdeligt«.
»Vi fordømmer dette tilsyneladende terrorangreb på det kraftigste,« siger han.
Angrebet kommer, dagen efter at israelske soldater skød og dræbte 10 palæstinensere i byen Jenin i den nordlige del af den besatte vestbred.
Ifølge den israelske regering tilhørte de 10 dræbte palæstinensere en radikal islamistisk organisation.
Jerusalem Post skriver, at der udbrød jubel i Jenin og arabiske byer i Israel, da nyheden om fredagens angrebet ved synagogen i Jerusalem nåede ud.
/ritzau/