Skurke fra Kiev er helte på Krim

Krim-halvøens løsrivelse fra Ukraine næres af fundamentalt forskellige syn på magtskiftet i landets hovedstad. Forhadte urobetjente er blevet de nye helte før folkeafstemningen søndag.

Berkut-betjente deltager i en pro-russisk demonstration i den østukrainske by Donetsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alexander KHUDOTEPLY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: De var hadet i Kiev. For demonstranterne i Ukraines hovedstad var Berkut-betjentene symbolet på alt det, de kæmpede imod. De maskerede specialstyrker stormede flere gange oppositionens teltlejr. De svingede knipler og kastede chokgranater. Videoklip viste tilsyneladende Berkut-folk, der mishandlede, tævede og ydmygede demonstranter. Og i sidste fase af gadekampene skød de med skarpt mod mængden på Uafhængighedspladsen i Kiev.

De var det gamle systems frontkæmpere, og da Ukraines eks-præsident, Viktor Janukovitj, flygtede for tre uger siden, flygtede mange Berkut-betjente også. Over hals og hoved. Da de kørte ud af Kiev, regnede æg og sten ned over deres busser. Mange af dem frygtede nu for deres egen sikkerhed i det nye Ukraine. Men kun indtil de trådte ud af busserne hjemme på Krim-halvøen. Her var stemningen nærmest den modsatte.

»Der var en kæmpe mængde, der mødte os med klapsalver. Folk gav os blomster,« fortæller Aleksander, en af de Berkut-officerer, der vendte såret hjem til Krim-halvøen. Han smiler svagt ved tanken.

»Hvorfor? Jamen, vi havde jo gjort vores pligt. Vi havde forsøgt at beskytte lov og orden, og nu havde disse voldsmænd taget magten. Hvem ønskede det? Ikke folk her på Krim i hvert fald,« siger 43-årige Aleksander, der ikke ønsker at få sit efternavn i avisen.

Sandt er det, at flertallet på Krim ser anderledes på magtskiftet i Kiev, end folk i det vestlige og centrale Ukraine. Dér jublede man over oppositionens sejr og den forhadte Janukovitjs fald i sidste måned. På Krim ser mange nærmere magtskiftet i Kiev som et ulovligt, væbnet kup og de udsendte Berkut-betjente, hvoraf mange kom fra netop Krim, som de sande helte.

Netop den dybe forståelseskløft på tværs af Ukraine er en væsentlig grund til, at separatismen på rekordtid har kunnet slå rod på Krim-halvøen. Her går borgerne søndag til en kontroversiel folkeafstemning om løsrivelse og optagelse i Rusland, selv om afstemningen hverken anerkendes af det internationale samfund eller regeringen i Kiev.

Betjente er nationalsymboler

Men for de lokale separatistiske ledere er Berkut-betjentene forlængst opløftet til nye nationalsymboler.

»Deroppe lod de vores Berkut-betjente gå på knæ foran masserne. De lod kriminelle overtage regeringsbygningerne. Er det demokrati?« smældede Sergej Aksjonov, Krims nye separatistleder, under et pressemøde fredag.

Heltemaskinen arbejder på højtryk. Mens Uafhængighedspladsen i Kiev er indrettet som en stor mindelund for de over 80 dræbte demonstranter, så er billedet det samme – med modsat fortegn – i Krims hovedby Simferopol. Foran lokalparlamentet står små rammer med billeder af tre politifolk fra Krim, der mistede livet i Kiev. Omkring rammerne ligger bunker af blomster.

»I min deling alene var der 40, der blev såret og en, der blev dræbt. Mange blev ramt af skud. Der er ingen tvivl om, at de skød med skarpt på os,« siger Berkut-betjenten Aleksander om sammenstød den 18. februar, der kostede over 20 demonstranter livet.

Skjoldet mod »ultranationalisterne«

Nu tæt på folkeafstemningen er politifolkene forlængst blevet spændt for separatisternes vogn. De stadigt mere magtfulde lokale militser, der tager ordrer direkte fra separatistlederen Aksjonov, begyndte for godt to uger siden som et vagtkorps netop uden for Berkut-betjentenes hovedkvarter i Simferopol. Nu hævder militserne, at de beskytter Krim mod »ultranationalister« fra den nye regering i Kiev.

Det er ikke mindst de russiske TV-kanaler, som er populære på Krim, der spreder det budskab, på trods af at alle topposter i den nye regering er besat af gammelkendte moderate oppositionsledere. De ukrainske TV-kanaler er blevet afbrudt på halvøen, og lokale uafhængige medier er blevet truet.

»Selvfølgelig bliver det et ja til Rusland søndag. Skal vi dele land med nynazisterne, der slog vores drenge ihjel?« siger pensionisten Irina Lukasjova foran parlamentet og nikker mod portrætter af dræbte politifolk.

Samtidig har den store nabo Rusland fra starten udnyttet Berkut-betjentene i PR-kampagnen mod den nye regering i Kiev. Da den som en af sine første handlinger opløste Berkut-korpset, tilbød Rusland lynsnart russisk statsborgerskab til de i Kiev så forhadte politifolk.

Berkut-betjenten Aleksander har modtaget russisk pas for en uge siden. Han mener, at der blev begået en blodig uret i Kiev, da han og hans kolleger blev gjort til symbol på Janukovitj-styret.

»Jeg forstod godt demonstranterne på Uafhængighedspladsen, men jeg forstår ikke, hvorfor de ville slås med os,« siger han.

»Nu er Ukraine svagt, derfor råder lovløsheden. Derfor bør vi blive en del af en stærk stat som Rusland. Der er lov og orden.«