BRUXELLES: Danmark ligger i den nederste halvdel blandt de 28 NATO-lande, når det kommer til at bruge penge på forsvaret, også når det måles i forhold til den danske økonomis størrelse. Det viser en frisk opgørelse fra NATO, som nok så alvorligt også peger på, at de fleste NATO-lande fortsat er milevidt fra at leve op til den fælles målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

På billedet ses forsvarsudgifter som procentandel af BNP

Både NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, og USA gør det forud for denne uges NATO-topmøde derfor soleklart, at de fleste europæiske lande bliver nødt til at bruge mange flere penge på forsvaret.

»Billedet er blandet. Samlet ser vi nu for første gang i mange år en forøgelse af forsvarsudgifterne blandt europæiske allierede, men når det er sagt, så er der lang vej igen, for vi er ikke i nærheden af to procent, og nogle allierede skærer stadig ned,« siger Jens Stoltenberg adspurgt af Berlingske på et pressemøde forud for topmødet.

Han kalder det sit »hovedfokus« som NATO-generalsekretær at få løftet forsvarsbudgetterne, fordi det er grundstenen, hvis NATO skal være med til at skabe sikkerhed i en usikker verden.

»Jeg har diskuteret det med alle hovedstæder mindst én gang, og jeg vil fortsat være ekstremt fokuseret på forsvarsudgifterne. Det vil være et emne på topmødet, og jeg forventer, at stats- og regeringscheferne gør, som de besluttede på topmødet i Wales,« tilføjer Stoltenberg med reference til topmødet for to år siden, hvor det blev besluttet, at de to procent skal nås i løbet af ti år.

Danske nedskæringer

Det danske forsvarsforlig for perioden 2013-2017 har budt på massive nedskæringer, hvor de årlige forsvarsudgifter er skåret med 2,7 milliarder kroner. Det betyder, at de danske forsvarsudgifter de seneste år har ligget i niveauet 1,14-1,17 procent af BNP mod 1,41 procent tilbage i 2010. Det er milevidt fra de to procent af BNP, som NATO-landene har lovet at bruge i 2024, og der skal derfor for alvor begynde at ske noget, når der snart skal forhandles nyt dansk forsvarsforlig fra 2018 og frem.

Samlet set ventes europæiske NATO-landes forsvarsudgifter nu at udgøre 1,46 procent af BNP i år mod 1,45 procent sidste år, mens USA som den militære motor i NATO bruger 3,61 procent. USA har dog også skåret markant ned på sine forsvarsudgifter de seneste år, men bruger i totale beløb stadig næsten tre gange så meget som alle europæiske NATO-lande tilsammen.

På en briefing i Bruxelles i sidste uge gjorde den amerikanske NATO-ambassadør, Douglas Lute, det også klart, at trenden ganske vist er vendt i flere lande, men at det ikke er sket i nok lande endnu, og at det slet ikke er holdbart, at USA på den måde trækker læsset.

»Det er ikke nok. Vi er på vej i den rigtige retning, men der skal løftes tungt i de kommende otte år, fordi nogle af os er langt fra de to procent. Fra et amerikansk perspektiv er der intet, som er højere på prioritetslisten,« sagde Lute.

Danmark nederst blandt Østersø-lande

Af de 28 NATO-lande er der ni lande, som relativt set bruger mindre på forsvaret end Danmark, herunder store nationer som Italien og Spanien, mens 18 bruger en større andel af økonomien på forsvaret. I totale beløb bruger Storbritannien klart mest i Europa efterfulgt af Frankrig.

Ruslands selvhævdende adfærd de seneste år har fået de baltiske lande og Polen til at skrue markant op for forsvarsudgifterne, så Estland og Polen nu har rundet de to procent, mens Letland og Litauen ligger omkring 1,5 procent. Samme niveau som Norge, Sverige og Finland.

Den danske regering har flere gange understreget, at forsvarsforliget ligger fast, men at der snart skal forhandles et nyt, samt at Danmark til gengæld er meget aktiv i øvelser og som deltager i NATO-missioner. Danmark kommer således også til at bidrage NATOs øgede tilstedeværelse i Baltikum med omkring 100-150 soldater, der vil blive en del af en britisk-ledet bataljon i Estland.

»Danmark har været synlig i operationer mange steder og ses generelt som et land, der løfter mere end landets størrelse tilsiger. Det vigtige for de øvrige NATO-lande er, at Danmark signalerer, at landet snart vil begynde at løfte forsvarsbudgettet, og det samtidig vil fortsætte med et stærkt engagement i blandt andet Østersøen,« siger Lukasz Kulesa, der er forskningsdirektør i den sikkerhedspolitiske tænketank European Leadership Network.

Berlingske spurgte mandag forsvarsminister Peter Christensen (V) for en kommentar til opgørelsen fra NATO, men han havde »ikke mulighed« for at kommentere, ifølge ministeriets presseafdeling.

NATO-topmødet finder sted fredag-lørdag i Polens hovedstad Warszawa. Der er NATO-topmøde, hvor såvel stats- og regeringschefer som udenrigsministre og forsvarsministre deltager, hver andet år.