Skotsk løsrivelse trues på økonomien

Skotlands førsteminister har skrevet til David Cameron og anklager hans ministre for at »mobbe« skotterne ved at hævde, at et frit Skotland ikke kan bevare pundet. Men er det fup eller fakta?

Skotlands førsteminister, Alex Salmond, med hvidbogen der danner grundlag for folkeafstemningen 18. september om skotsk selvstændighed. Fremtidsudsigterne for et selvstændigt Skotland er i øjeblikket et varmt debatemne både nord og syd for den skotsk-engelske grænse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Det første helt store politiske slag mellem Edinburgh og London forud for den skotske afstemning om uafhængighed 18. september buldrer løs i disse dage og handler om, hvorvidt et frit Skotland får lov til at bevare pundet som valuta.

Så ophedet er debatten, at premierminister David Cameron i weekenden fik et brev fra Alex Salmond, hvor den skotske førsteminister vredt anklager Camerons ministre for »mobning« og for at skræmme skotterne fra at stemme for løsrivelse.

For det første sagde finansminister George Osborne forleden, at en stemme for uafhængighed betyder, at skotterne må sige farvel til pundet – som Salmond ellers ønsker, at et frit Skotland bevarer.

For det andet skabes der nu også overraskende tvivl om, hvorvidt et ja til uafhængighed ved folkeafstemningen overhovedet fører til skotsk løsrivelse. Avisen The Herald har ganske opsigtvækkende citeret en »fremtrædende kilde i regeringen« i London for at sige, at et ja til løsrivelse ikke automatisk betyder uafhængighed. For en skilsmisse afhænger også af, om de efterfølgende forhandlinger mellem London og Edinburgh i givet fald fører til enighed, hævder kilden.

I brevet til Cameron opfordrer Salmond premierministeren til personligt offentligt at lægge afstand til meldingerne hurtigst muligt.

»Hvis du ikke gør det, vil det i bedste fald blive tolket som meddelagtighed og i værste fald som en godkendelse af denne dybt anti-demokratiske indstilling,« skriver Alex Salmond og peger på, at der kan komme skarpe reaktioner nord for grænsen, som dengang den tidligere konservative premierminister Margaret Thatcher ville indføre den forhadte poll tax, der reelt betød samme skat for rige som fattige.

»Vi husker, hvordan Skotland reagerede på poll tax, og vi har set mange reaktioner på den arrogance, vi har oplevet den seneste uge. Jeg opfordrer til, at det ophører.«

Salmond er dog ikke blot oppe imod konservative ministre – udenrigsminister William Hague har udtalt, at et selvstændigt Skotland må genforhandle sit EU-medlemskab og acceptere euroen som ny valuta – også andre partier i Westminster har blandet sig i koret.

Såvel Labour som Liberaldemokraterne har sagt, at et frit Skotland ikke kan bevare pundet. Og lederen af kampagnen »Better Together«, den tidligere Labour-finansminister skotten Alistair Darling, anklager samtidig Salmond for at være en mand »uden en plan« og understreger, at det skotske folk har brug for at vide, hvilken valuta der vil være i deres pung, hvis de forlader Storbritannien:

»Med kun 200 dage til afstemningen, mangler Alex Salmond tid til at udvikle en plan for, hvem der skal sætte rentesatser, kontrollere inflationen og bakke vores banker op.«

Hed debat om pundet

Men er det hele bare mobning? Eller bluff, som Salmond også kalder det og henviser til, at ét er, hvad der siges nu for at skræmme skotter fra at stemme for uafhængighed, noget andet er realiteterne efter afstemningen, hvis der viser sig at være flertal for skotsk løsrivelse.

Umiddelbart er det umuligt at sige, hvor meget der er politisk bluff, men fordele og ulemper har sparket en hed debat i gang – ikke blot blandt politikere, men i alt fra erhvervsliv til finansindustri, og holdningerne er langtfra entydige.

Den skotske regering siger, at en valutaunion i et frit Skotland er afgørende for at kunne lade virksomheder og finansielle institutioner fortsætte deres forretninger uforstyrret – ellers kan det få en ødelæggende effekt på resten af Storbritannien, og der er stemmer i både erhvervsliv og banksektoren, der støtter ideen om at bevare pundet som fælles valuta. Mange skotske virksomheder har nemlig de fleste af deres kunder syd for grænsen, og samtidig er Skotland det største eksportmarked for britisk erhvervsliv. Fordelen ved at bevare pundet som fælles valuta er også afhængig af Skotlands olie- og gasreserver i Nordsøen.

Ministre fra Salmonds regering mener, at en valutaunion stadig efterlader betydelig plads til forskellig finans- og økonomisk politik. De peger som eksempler på Luxembourg og Belgien, der har været i valutaunioner i årtier, men har forskellig skattepolitik.

Men regeringen i London siger, at Skotland allerede har et arbejdende valutaarrangement med resten af Storbritannien.

Den britiske regering spørger også, hvorfor resten af Storbritannien skulle indgå i en union med fælles valuta med et nyt og uafhængigt land, når de seneste års erfaringer fra eurozonen har afsløret, hvor svært det er at styre. Eksperter peger samtidig på, at Storbritannien tvinges til at tage ansvaret for skotsk gæld. Og hvorfor skulle man det, hvis Skotland ønsker at være et frit land?

Er det fup eller fakta, når Camerons ministre siger, at et frit Skotland ikke får pundet som valuta?

Svaret står sikkert tidligst klart efter afstemningen til september, og derfor bliver det i udpræget grad et spørgsmål om tro, når skotterne sætter deres kryds.