Skotsk førsteminister kræver ny uafhængighedsafstemning

Nicola Sturgeon vil i næste uge begynde planlægningen af en ny afstemning, fordi hun ikke mener, at Brexit og udsigten til et hårdt brud med EU er i Skotlands interesse.

Netop som den britiske regering er ved at udløse EU-udmeldelsen, har den skotske førstminister, Nicola Sturgeon, erklæret, at hun så ønsker en ny uafhængighedsafstemning for Skotland, inden udmeldelsen er en realitet. Arkivfoto: EPA  Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT PERRY

Skotland har kurs mod endnu en folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, sagde i en tale mandag, at hun ønsker en afstemning på et tidspunkt fra »efteråret 2018 til foråret 2019« som følge af Brexit-beslutningen.

Politiske iagttagere kaldte det efter talen for en »bombe«, som Sturgeon uventet havde kastet ind i den britiske debat netop, som premierminister Theresa May ønsker officielt at meddele EU-udmeldelsen. Hvis et hektisk sidste øjebliks lovarbejde i Under- og Overhus går som planlagt, er det forventet, at May allerede tirsdag eller onsdag vil udløse »artikel 50« over for EU og dermed sætte stopuret i gang for de to år, der er afsat til at blive enige om udmeldelsesbetingelserne.

Sturgeon henviste til, at Brexit-beslutningen har ændret forudsætningerne fundamentalt for den skotske befolkning siden den seneste uafhængighedsafstemning i 2014, og at hendes parti SNP forud for en sejr ved Skotlands selvstyrevalg sidste år havde lovet en ny afstemning, hvis skotterne ville blive taget »ud af EU imod den skotske befolknings vilje«.

Hun konstaterede, at der i Skotland havde været et markant flertal for at forblive i EU og sagde, at udsigten til et såkaldt »hårdt« Brexit ikke er i den skotske befolknings interesse.

»Den skotske regerings mandat for at tilbyde det valg er hævet over enhver tvivl. Så næste uge vil jeg søge godkendelse fra det skotske parlament til at indlede diskussioner med den britiske regering,« sagde Sturgeon.

Ifølge flere iagttagere kan der være lagt op til en styrkeprøve mellem Sturgeon og ikke bare premierminister May men også det britiske parlament i Westminster. Skotland kan ikke udskrive en forfatningsmæssig bindende folkeafstemning om uafhængighed, uden at May har accepteret det, og at det er blevet anerkendt ved lov.

Den britiske regering har igen og igen afvist tanken om en særstatus for Skotland eller de øvrige selvstyreregeringer i forhandlingerne. May har understreget, at hun vil forhandle med EU på vegne af »et forenet Storbritannien« og søger den bedst mulige aftale for alle.

Sturgeon sagde derimod, at hun igennem de forløbne næsten ni måneder siden EU-folkeafstemningen havde forhandlet i »god tro« med den britiske regering og ønsket et reelt samarbejde, men at de skotske argumenter om eksempelvis at prioritere fortsat medlemskab af Det Indre Marked var blevet fejet af bordet.

Som eksempel på, at Skotland bliver ignoreret i processen nævnte Sturgeon, at hun ingen informationer har om, hvornår May vil udløse EU-udmeldelsen, selv om det kan i denne uge.

Det skotske nationalistparti SNP, og store dele af Skotland i øvrigt, har historisk haft et skarpt modsætningsforhold til Det Konservative Parti. Andre brudflader ser også ud til at være som i 2014. Labours leder, Jeremy Corby, erklærede lidt tvetydigt, at partiet går ind for et samlet Storbritannien, men at man ikke vil stille sig på tværs af skotternes demokratiske ret til en afstemning.

Hvis Skotland får en uafhængighedsafstemning, kan det ifølge en politisk vurdering i BBC give rystelser i Nordirland. Her fik Sinn Fein et godt resultat ved det netop overståede selvstyrevalg, og partiet har efterfølgende igen luftet tanken om en nordirsk sammensmeltning med Irland i syd.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien