Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
FILIPPINERNE: Ejeren og besætningen på færgen Kim Nirvana, der torsdag forliste i Filippinerne, bliver nu sigtet for drab. Det oplyser filippinsk politi til AFP ifølge Channel NewsAsia.
Færgen sejlede på sin faste rute mellem byen Ormoc og Camotes-øerne, da den kæntrede og sank blot 100 meter fra havnen i Ormoc, som færgen netop havde forladt. Forliset kostede mindst 59 personer livet.
Skibet havde tilladelse til at medbringe 194 personer, men ifølge flere internationale medier, var der 198 personer om bord på Kim Nirvana, da færgen stævnede ud fra Ormoc.
I alt er 19 personer blevet sigtet i sagen. De sigtede tæller færgens ejer, kaptajnen og 17 besætningsmedlemmer.
Flere af de overlevende fortæller til internationale medier, at de så op mod 150 cementsække med en samlet vægt på omkring 7.500 kilogram i skibets lastrum. Det skriver Al Jazeera.
Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, men over for AFP fortæller Godiardo Ebcas, medlem af byrådet i Ormoc, at passagererne tilmed skulle have set, at lasten ikke var surret fast. Det skriver Al Jazeera. Og Godiardo Ebcas mener, at den tunge, løse last kan have flyttet færgens vægt og fået den til at kæntre.