Skandale koster spansk prinsesse titel

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SPANIEN: Lørdag fylder den spanske prinsesse Cristina 50 år, og hvis hun havde forventet en kærlig fødselsdagshilsen fra sin lillebror, kong Felipe, så må hun tro om.

Han har netop valgt at degradere hende på baggrund af den korruptionsskandale, hun har været involveret i de seneste år. Det oplyser det spanske kongehus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Konkret betyder degraderingen, at Cristina mister titlen som »Hertuginde af Palma de Mallorca«.

Cristina kom i søgelyset, da hendes mand blev anklaget for underslæb for adskillige millioner kroner.

BNB/Reuters