Skal rykke sammen i døden: I Kina er gravpladser dyrere end lejligheder

Der er trængsel blandt levende og døde i verdens folkerigeste nation. Kina er ved at løbe tør for gravpladser. Løsningen er ikke populær.

I kinesisk kultur er det at ære sine forfædre en vigtig tradition, der hvert år har sin egen helligdag. Foto: Antony Dickson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Den kinesiske regering har aldrig været bleg for at regulere sig ud af problemer. Hvad enten det handler om barnefødsler eller begravelser.

Sidstnævnte vækker bekymring, fordi landets 1,36 milliarder indbyggere er en kilde til pladsmangel – når de dør.

De fleste provinser vil inden for de næste ti år løbe tør for gravpladser, hvis ikke der handles, hedder det i et nyt direktiv forfattet af ni forskellige ministerier i fællesskab. Problematikken drejer sig ikke kun om den enorme – og aldrende – kinesiske befolkning, men også om, at landbrugsjord og land til bebyggelse på trods af Kinas store areal mange steder er en mangelvare. Derfor finder myndighederne det nødvendigt at tage et opgør med kinesernes begravelsesskikke og afhjælpe pladsproblemerne.

»Hele landet bør anerkende vigtigheden og nødvendigheden af miljøvenlige begravelser i lyset af den dystre situation som følge af befolkningstallet, begrænsede landressourcer, alvorlig forurening og et forværret miljø,« skriver ministerierne i direktivet. Så kineserne må rykke sammen i efterlivet. Løsningen er mindre gravpladser og grave, hvor familier deles om den begrænsede plads.

At asken spredes over havet er ligeledes en mulighed. I forvejen har man de fleste steder i Kina indført kvoter for hvor mange døde, der skal kremeres. Flere byer tilbyder desuden finansiel støtte på mellem 800 og 15.000 kr., hvis asken spredes over havet eller øde egne af landet.

Men de gamle skikke i Kina er ikke sådan at tage livet af. I kinesisk kultur er det at ære sine forfædre en vigtig tradition, der hvert år har sin egen helligdag.

80.000 kr. for en gravplads

At efterspørgslen stadig er høj afspejler sig i prisen for en gravplads, der hurtigt kan overgå kvadratmeterprisen for en lejlighed. I de største byer er det ikke unormalt at slippe 40.000 til 80.000 kr. for en gravplads på en kvadratmeter. Rige kinesere er ofte villige til at betale langt mere. I Beijing, hvor priserne hvert år stiger markant, rapporterede lokale medier sidste år om en gravplads solgt for 1,2 mio. kr. Mange opfatter det som tab af ansigt ikke at betale et betydeligt beløb for en flot begravelse og grav, når et ældre familiemedlem dør.

Blandt yngre kinesere har det nye direktiv fået en blandet modtagelse. Tidligere på ugen viste en onlineundersøgelse på nyhedsportalen Sina, at 46,2 procent var for og 42,4 procent imod det nye tiltag. 12.000 personer svarede på undersøgelsen, der på kort tid samlede 76.000 kommentarer – mange af dem spydige over for direktivets formulering om, at embedsfolk og medlemmer af Kommunistpartiet vil gå forrest og sætte at godt eksempel.

»Vær venlig at begrave folk fra de ni ministerier sammen,« lød en af kommentarerne. Der findes eksempler på, at medlemmer af partitoppen er blevet kremeret, men det gælder ikke alle. På den Himmelske Freds Plads fylder Mao Zedongs gigantiske mausoleum stadig godt. Ikke meget tyder på, at Kinas tidligere leder skal dele pladsen med andre.