Skal han lede Israel eller ind og ruske tremmer? Nu begynder korruptionssagen mod Netanyahu

Benjamin Netanyahu er kendt som udbryderkunstneren, der kan sno sig ud af enhver knibe. Denne gang, lyder kritikken, har premierministeren taget hele Israel som gidsel i et forsøg på selv at slippe fri.

At genvinde premierministerposten er den eneste af to løsninger, der i hvert fald midlertidigt kan redde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fra en straffesag. Den anden er at trække tiden med et nyvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Atef Safadi/EPA/Ritzau Scanpix

I teorien ville det ikke tage premierminister Benjamin Netanyahu mere end to minutter at løse den politisk-gordiske knude, som Israel er havnet i.

Han kunne skåne landet for endnu et parlamentsvalg – det tredje på bare et år. Og han kunne bane vejen for, at Israel, der de seneste ni måneder har været uden reelt politisk lederskab, ville få den enhedsregering, som flertallet af befolkningen ønsker. Vejen ud af dødvandet kræver bare et enkelt »lille offer« – det eneste, Netanyahu under ingen omstændigheder er villig til at bringe: sig selv.

For anden gang på blot seks måneder afslog vælgerne i september at give den skandaleombruste premierminister det klare flertal, som kan sikre, at han kan indtage embedet for femte gang. Alligevel har israelerne den seneste uge kunnet følge et bizart teater udspille sig:

I den ene ende af Jerusalem forsøger Benjamin Netanyahu desperat at danne en regering på baggrund af det parlamentsvalg, som stort set alle analytikere er enige om, at han tabte. I den anden ende af byen indledes de høringer, som skal afgøre, om der er basis for at tiltale ham i en korruptionssag, der kan udløse en straf på ti års fængsel.

Og som dagene går, er tiden ved at rinde ud for premierministerens oprindelige plan om med hjælp fra de ultraortodokse højrepartier at haste en lov igennem, der kan sikre ham immunitet, før den egentlige tiltale i december forventes at blive til virkelighed.

Så hvad ender det med: Skal Netanyahu, hvis navn har været som klistret til magten i over et årti i Israel, have en runde mere i manegen? Eller skal han ind og ryste tremmer?

Champagne og cigarer

Netanyahu har kaldt anklagerne i de tre sager en medieorkestreret heksejagt og nægter alle beskyldninger.

Den første sag skal behandle mistanken om, at Netanyahu og hans kone har taget imod champagne, smykker og cigarer til en værdi til 200.000 dollar fra en hollywoodproducer og en australsk milliardær til gengæld for poliske tjenester.

I den anden sag er Netanyahu under mistanke for at have indgået en aftale med ejeren af det israelske dagblad Yedioth Ahronoth om, at Netanyahu ville gennemføre lovgivning til skade for den konkurrerende avis, Israel Hayom, til gengæld for positiv mediedækning.

Og i den tredje og mest alvorlige sag er Netanyahu under mistanke for at have bestukket lederen af landets største telekommunikationsfirma, Bezeq Telecom Israel, for at sikre sig favorabel mediedækning på firmaets nyhedsmedie.

Netanyahu har insisteret på, at han ikke vil træde tilbage – selv ikke, hvis han bliver tiltalt til december – hvilket øger risikoen for en konflikt mellem den folkevalgte og landets retssystem.

Derfor hviler alles øjne på forhandlingerne om regeringsdannelsen.

Israel som gidsel

For Netanyahu er begivenhederne to sider af samme sag: At genvinde premierministerposten er nemlig den eneste af to løsninger, der – i hvert fald midlertidigt – kan redde ham fra straffesagen. Den anden er at forblive fungerende premierminister ved at trække tiden med et nyvalg.

Men i bestræbelserne på at redde sit eget skind har manden, der er kendt som Israels udbryderkunstner for sin evne til at sno sig ud af alle problemer, denne gang krydset grænsen for, hvad der er anstændigt, mener hans kritikere.

Som den israelske analytiker Ben Caspit bemærker i al-Monitor:

»Israels samlede politiske system, og dermed hele landet, bliver holdt som gidsel af premierministeren.«

Israelsk lov kræver ikke, at en premierminister, der er tiltalt i en kriminalsag, skal træde tilbage. Først hvis han bliver dømt, kan han miste embedet, men selv i den situation kan han teoretisk anke sagen. Det kan med andre ord tage måneder, hvis ikke år, at få fjernet Netanyahu fra posten – hvis ellers han formår at beholde den, så længe retssagen foregår.

Problemet er bare, at Netanyahu ikke kan samle flertal til en regering med sin egen politiske blok. Og hans ærkerival, Benny Gantz fra det store oppositionsparti Blå og Hvid, har både før og efter valget fastholdt, at han ikke vil sidde i regering med en korruptionsanklaget premierminister.

Til gengæld har Gantz ingen problemer med at danne en regering hen over midten med Netanyahus parti – Likud – så længe en anden leder står i spidsen. En enhedsregering er det, som flest israelere ifølge meningsmålingerne foretrækker.

»Ingen ønsker et tredje valg. Men ingen ønsker en korrupt premierminister heller. Det er Netanyahus valg. Alt, han behøver, er at træde tilbage,« som en kilde fra Blå og Hvid-partiet siger til Financial Times.

Det er der imidlertid intet, der tyder på, at Netanyahu vil gøre. Og med ét er udsigten til endnu et nyvalg – det tredje på under et år og israelernes største mareridt – dermed ikke længere et fjernt og grinagtigt scenarie.