Skærpede USA-sanktioner mod Rusland splitter EU-landene

Repræsentanternes Hus har natten til onsdag med et overvældende flertal på 419 mod 3 stemt for skærpede USA-sanktioner mod Rusland. Sanktionerne har vakt vrede i visse EU-lande, fordi de også kan ramme europæiske energiselskaber. Andre EU-lande roser de skærpede sanktioner.

Den russiske Nord Stream 2-gasledning, som en centrale rolle i striden mellem USA og en række europæiske lande som nye USA-sanktioner mod Rusland, der også vil kunne ramme europæiske selskaber, der er med i Nord Stream 2-projektet. EPA/STEFAN SAUER GERMANY OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFAN SAUER

Nye amerikanske sanktioner mod Rusland truer med at skabe splid hen over Atlanten og sætte de europæiske lande i et svært dilemma med hensyn til håndteringen af såvel Rusland som forholdet til USA. EU-landene er nemlig splittede i spørgsmålet, og splittelsen har bredt sig helt ind i EU-Kommissionens rækker.

Striden skyldes den sanktionspakke, som Repræsentanternes Hus i USA med et overvældende flertal på 419 mod 3 stemte for natten til onsdag. Sanktionspakken skal nu igennem Senatet, der allerede en gang tidligere har stemt overvældende for en tidligere udgave. Reelt er det derfor kun præsident Donald Trumps underskrift, der mangler, og Det Hvide Hus har indikeret, at det vil bakke op.

Med pakken udvides sanktionerne til at kunne omfatte russiske gasledninger, og det bringer en række store europæiske energiselskaber i farezonen. Og den trussel har fået regeringerne i Tyskland og Østrig samt EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, op i det røde felt.

EU-landene er ellers selv gået i front med økonomiske sanktioner mod Rusland – i tæt samarbejde med USA. Men at ramme europæiske selskaber med sanktioner er helt uacceptabelt, har både den tyske regering og Juncker påpeget. De har samtidig understreget, at det alene er op til EU at beslutte, hvor man får sin energi fra. EU vil gerne være mindre afhængig af russisk gas, men tempoet i den udvikling vil EU selv bestemme, lyder det.

Tysk dobbeltmoral?

Tysklands socialdemokratiske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har ligefrem anklaget de amerikanske politikere i Kongressen for at bruge sanktionsvåbnet for at få Europa til at købe flydende amerikansk gas i stedet for den billigere russiske gas.

»Det kan ikke passe, at sanktioner bliver misbrugt til at fortrænge russisk gas for at kunne sælge amerikansk,« rasede Gabriel ifølge Süddeutsche Zeitung, da Senatet vedtog en tidligere udgave af lovforslaget i sidste måned. Den konservative kansler, Angela Merkel, lod via sin talsmand forstå, at kansleren og udenrigsministeren er enige i denne sag.

Men mens Junckers modstand i høj grad handler om, hvad kommissionsformanden ser som utidig amerikansk indblanding i europæiske energispørgsmål og en trussel mod den fælles sanktionslinje, som EU og USA gennem tre år har haft over for Rusland, så handler de tyske protester også om et helt konkret projekt. Nemlig den russiske Nord Stream 2-gasledning, der skal føre russisk gas gennem Østersøen – herunder gennem dansk farvand sydøst for Bornholm – til Tyskland fra udgangen af 2019.

Paradoksalt nok er Juncker alt andet end begejstret for Nord Stream 2, der har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder, som bestyrelsesformand. EU-Kommissionen har foreslået, at EU-landene giver kommissionen mandat til at forhandle en række strengere krav til Nord Stream 2, end tilfældet var for Nord Stream 1, som blev bygget med såvel EU-Kommissionen som EU-landenes velsignelse i 2009. Men om Tyskland vil gå med til et sådant mandat, og hvad det i givet fald kommer til at indebære, er fortsat uvist.

Netop Nord Stream 2-projektet, der også har skabt stor debat i Danmark, har fået de baltiske lande og Polen til at anklage Tyskland for dobbeltmoral. På den ene side udbasunerer tyskerne støtteerklæringer til Ukraine, og på den anden side støtter de en rørledning, der fører russisk gas uden om Ukraine med tyske selskaber som aftagere, lyder kritikken. De baltiske lande og Polen har derfor rost den nye amerikanske sanktionspakke.

De fem europæiske selskaber, som især er i farezonen for at blive ramt af de kommende amerikanske sanktioner, er to tyske energikæmper samt tre selskaber fra Frankrig, Holland og Østrig. De fem selskaber finansierer nemlig halvdelen af Nord Stream 2. Flere af selskaberne, blandt andre franske Engie, har dog allerede meddelt, at de ikke regner med at blive ramt og fortsætter engagementet i Nord Stream 2.

Yderligere et element i den tyske balancegang er, at landet samtidig forsøger at skærpe sanktionskursen over for Rusland på en anden front. Således er Tyskland klar til at føje flere russere til Krim-sanktionslisten, fordi gasturbiner fra Siemens ulovligt er blevet videresolgt fra Rusland til et kraftværk på Krim-halvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014.

Strid om håndtering af USA

Splittelsen mellem EU-landene i forhold til de amerikanske sanktioner går også helt ind i EU-Kommissionens egne rækker. Her er det ikke er alle, der støtter Junckers hårde udmeldinger over for USA. EU-kommissærerne skal diskutere sagen onsdag på baggrund af et notat, som Junckers team har forberedt og lækket til store medier som Financial Times.

I notatet hedder det blandt andet, at EU i yderste tilfælde må være klar til at reagere hurtigt og om nødvendigt med gengældelse over for USA. Det understreges dog, at hovedsporet er at sikre, at sanktionerne ikke skader EUs interesser ved at få forsikringer herom fra USA.

Især EUs udenrigschef, Federica Mogherini, presser på for en mere diplomatisk tilgang, fordi det i Mogherinis øjne er den bedste måde at sikre en fælles sanktionskurs fra EU og USA. Det handler også om at sikre, at sanktionspakken ikke fører til en yderligere forværring af forholdet mellem EU og USA, der har lidt skade, efter at Donald Trump blev præsident. Det sidste var tydeligt ved G20-mødet tidligere på måneden.

EU–diplomaterne påpeger, at USA trods uenigheder stadig er den afgørende allierede for Europa i de fleste spørgsmål, og at den seneste udgave af det amerikanske lovforslag, der blev forhandlet på plads i weekenden, understreger, at enighed med Europa om nye sanktioner bør tilstræbes og bevares. Forslaget indebærer således ikke automatisk nye sanktioner, men åbner alene for muligheden.

Sanktionspakken kommer vel at mærke fra Kongressen, hvor både republikanere og demokrater ventes at bakke bredt op om den i begge kamre, og ikke fra præsident Trump. Ja, faktisk er et af sanktionspakkens hovedformål at sikre, at Trump ikke kan ophæve sanktioner over for Rusland, uden at Kongressen siger god for det.

Det forværrede forhold mellem EU og USA skyldes blandt andet en række udmeldinger fra Trump, der har truet med straftold på europæiske produkter. »EU er meget protektionistisk over for USA. STOP!,« skrev Trump så sent som tirsdag på Twitter.

Modsat ses Kongressen i flere europæiske hovedstæder som en sikkerhedsmekanisme hvad angår nogle af Trumps idéer. Også derfor ønsker EUs udenrigstjeneste at bevare så godt et forhold som muligt til de ledende figurer i Kongressen.

Den amerikanske sanktionspakke har dermed sat spotlyset på gamle spændinger mellem EU–landene, der igen kan blusse op, og samtidig mindet om faren, hvis alle kun vil hytte deres eget skind med de sanktioner, der passer dem bedst.

Men selv Junckers talsmand, Margaritis Schinas, sagde mandag i Bruxelles, at »alle diplomatiske kanaler er aktiveret for at adressere vores betænkeligheder«, og at EU forventer, at der bliver lyttet til de europæiske bekymringer.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles, og Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland.