Sjældent israelsk-palæstinensisk samarbejde om brandbekæmpelse

Brandslukningen foregår også fra luften. Foto: Jack Guez/ AFP Photo Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange arabere håner Israel i nød. Andre hjælper.

Hamas-bevægelsens TV-station, al-Shehab, og dens seere forsøger ikke at skjule jubelen over de hundredvis af skovbrande i Israel.

»Det er Allahs straf, fordi Israel vil vedtage en lov mod muslimernes kald til bøn,« lyder det fra Hamas, der samtidig forklarer seerne, at de brændende huse, der ses på skærmen er fra »bosættelsen« Haifa. Seerne gengælder med tusinder af »likes«

Der er udbredt opbakning til brandstifterne blandt den palæstinensiske befolkning, og mange saudi-arabiske prædikanter har brugt de seneste dage på at opfordre muslimer i Israel til at udføre såkaldte brandangreb.

Men i en sjælden gestus har Det Palæstinensiske Selvstyre tilbudt at hjælpe det nødstedte Israel. Sent torsdag sendte Selvstyret fire brandbiler og tilhørende mandskab til Israel for at bekæmpe skovbrande i området omkring Haifa.

»Det er på alle måder en modig beslutning,« siger Shimrit Meir, der er direktør for den israelske organisation Masdar, som analyserer arabiske medier.

Det modige består ifølge Shimrit Meir i, at beslutningen om at hjælpe Israel er meget upopulær på gadeplan. Men samtidig anser hun det for den palæstinensiske regerings måde at udvise en sjælden form for lederskab på.

Jordan og Egypten har også tilbudt Israel hjælp, selv om situationen her, minder meget om den i Selvstyret. Mange egyptere og jordanere har hånet Israel og kædet brandene sammen med Israels lovforslag om at forbyde muezzinernes kald til bøn. Men Israels regering har et omfattende sikkerhedssamarbejde med både Egyptens og Jordans regeringer, og derfor tilbyder de to lande at hjælpe.

En række europæiske lande hjælper også. Grækenland, Kroatien og Cypern har sendt fly, og i øjeblikket deltager de aktivt i bekæmpelse af brandene. Men det tilbud om assistance, som Israel ifølge de lokale medier sætter mest pris på, kommer fra Tyrkiet.

Israel og Tyrkiet afsluttede for nylig et seks år langt diplomatisk skænderi over Israels kommandoangreb på det tyrkiske nødhjælpsskib »Mavi Marmara« i 2010.

For Israel er Tyrkiets tilbud om hjælp i den nuværende situation et signal om, at den diplomatiske fejde ikke kun er afsluttet på papiret, men også i praksis. also