LONDON: Da Michael McConville var blot 11 år i 1972, så han en bande af 12 maskerede mænd og kvinder sparke fordøren ind til sin families hjem i Belfast, hvorpå de krævede at se hans mor.

De trak moderen, den 37-årige enke Jean, ud ad fordøren, mens Michael McConville og flere af hans ni søskende klyngede sig til hendes ben i et forsøg på at stoppe overfaldsmændene. Det var sidste gang, de så deres mor i live. En uge senere mødte en mand, der identificerede sig som værende fra IRA, op og gav børnene deres mors vielsesring og hendes pung.

»Jeg er blevet bedt om at aflevere dette,« sagde han.

De ti børn anede ikke, at deres mor var blevet bagbundet og kørt til en strand og her likvideret med et skud i baghovedet og begravet.

Naboer havde fortalt til IRA, at Jean McConville var en britisk sympatisør og stikker, efter at hun var set trøste en skudt og såret britisk soldat uden for sit hjem.

IRA frygtede, at børnene ville sladre til politiet, og derfor blev Michael McConville bortført. Den 11-årige dreng blev banket, og en pistol blev holdt op til hans hoved, indtil han accepterede ikke at fortælle nogen om episoden. De ti børn fra seks til 16 år kæmpede alene for deres overlevelse, indtil Michael og hans søskende blev taget i at stjæle mad. De fortalte herefter politiet historien, blev splittet og sendt på forskellige børnehjem.

Først i 1999 påtog IRA sig officielt ansvaret for moderens død, og først i 2003 blev resterne af børnenes mor tilfældigt fundet på en strand i Louth.

»Tiden heler ikke,« sagde den i dag 52-årige Michael McConville for nylig og forklarede, at mordet har smadret livet for hans søskende, der siden har søgt trøst i alkohol og stoffer.

»Det har ødelagt os. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke spørger mig selv, om jeg kunne have gjort mere for at forhindre det.«

Båndoptagelser bag anholdelse

Onsdag aften blev præsidenten for Sinn Féin, den tidligere IRA-leder Gerry Adams, sensationelt anholdt og sigtet for at stå bag det 42 år gamle mord, der er det mest berygtede af forsvindingerne under de 30 års »Uroligheder« i Nordirland. Forsvindingerne begyndte i 1972, da IRA besluttede at stoppe med at efterlade lemlæstede »forrædere« på gaden i Belfast som en advarsel til andre.

Dengang var Gerry Adams en fremtrædende IRA-leder, men han har altid nægtet at have haft noget at gøre med mordet på Jean McConville.

Anholdelsen af toppolitikeren, der har spillet en afgørende rolle i den nordirske fredsproces, truer med på ny at destabilisere freden i Nordirland og at give ny støtte til republikanske terrorgrupper, der kæmper for uafhængighed af London. Den kommer få uger, efter at Sinn Féins anden topfigur, Nordirlands viceførsteminister Martin McGuinness, deltog i en statsmiddag med dronning Elizabeth II.

Efterforskningen af drabet på Jean McConville var ellers for længst gået kold, men drabssagen er blevet vakt til live igen af interview med tidligere IRA-medlemmer, der er optaget som en del af et mundtligt historisk projekt for universitet Boston College i USA.

De tidligere paramilitære blev fortalt, at båndene ikke ville blive offentliggjort før efter deres død, og de blev forseglet i en låst boks. Men nordirsk politi har fået kopier udleveret for at efterforske drabssagen efter et årelangt juridisk slagsmål i amerikanske retssale.

Den i dag 77-årige Ivor Bell, som menes at have givet et af de mange interview til Boston-universitetet, blev tiltalt i marts for at have været IRA-medlem og at have tilskyndet til og hjulpet med mordet. Boston-båndene indeholder angiveligt også en indrømmelse fra Dolours Price – en af IRAs mest berygtede terrorister – om, at hun kørte bilen til stranden med den bagbundne Jean McConville. Og Price skulle hævde på båndet, at det var Gerry Adams, der gav ordre til bortførelsen og mordet.I en erklæring, før han frivilligt meldte sig selv til politiet forleden, afviste Gerry Adams de »ondskabsfulde anklager«.

»Mens jeg aldrig har nægtet min forbindelse til IRA og aldrig vil, så er jeg uskyldig i på nogen måde at have deltaget i bortførelsen, drabet og begravelsen af McConville.«