Silvio Berlusconi undgår sexretssag

Et flertal i det italienske parlament stemmer imod en sexretssag mod Silvio Berlusconi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et flertal i underhuset i det italienske parlament vedtager et forslag, der kan forhindre en retssag mod premierminister Silvio Berlusconi, som er anklaget for magtmisbrug og sex med en mindreårig, den såkaldte rubygate-retssag.

Berlusconis konservative regeringskoalition vedtog forslaget med 12 stemmers flertal. Beslutningen indebærer, at landets forfatningsdomstol skal fjerne sagen fra en domstol i Milano, hvor den efter planen ellers indledes onsdag.

Berlusconi er anklaget for at have betalt en 17-årig marokkansk pige, Karima El Mahroug, for sex og for at have anvendt sin indflydelse til at få hende på fri fod, da hun på et tidspunkt var anholdt af politiet.

Berlusconis indgriben ses som et forsøg på at skjule sit forhold til hende.

Retssagen onsdag i Milano mod Berlusconi fortsætter måske alligevel trods parlamentets vedtagelse. Forfatningsdomstolen kan vente med at træffe en afgørelse i sagen i flere måneder.

/ritzau/dpa