Sig bare din mening på nettet - men kun hvis du ved, hvad du taler om

Tonen på nettet og i de sociale medier kan være meget hård, og mange har ikke læst de artikler, de kommenterer. Det problem har de nu gjort noget ved i Norge, hvor man skal svare rigtigt på spørgsmål om artiklens indhold, før man får lov til at skrive en kommentar.

RB Plus (arkivfoto) Gode netvaner skal læres i folkeskolenBrugen af internet og sociale medier skal tages langt mere alvorligt af folkeskolen, mener danskerne. Flere eksperter og Skole og Samfund er enige.Se RB 26/7 2015 13.00. ARKIVFOTO 2011 af undervisning i folkeskole- se RB 21/4 2015 06.01. Folkeskolens trivselsmåling skal give skolelederne en pejling af, hvor der med fordel kan sættes ind. Danske skoleelever er gennem flere år blevet testet for at se, hvor de står henne rent bogligt. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

En overskrift på nettet fanger opmærksomheden, følelserne kommer i kog, og så er det hen til tastaturet, så det hele kan komme ud i en stærk, fyndig og rammende kommentar. Sådan! Men huskede du at læse artiklen først, så du rent faktisk ved, hvad det er, du kommenterer?

Lad os bare indrømme, det sker ikke altid. Den erfaring har de også gjort sig i Norge, hvor teknologisiden hos NRK - den norske pendant til DR - for et par uger siden indførte en lille test, som læserne skal besvare, hvis de ønsker at kommentere en artikel på hjemmesiden.

Quizzen stiller tre centrale spørgsmål, der viser, om læseren rent faktisk har læst og forstået centrale pointer i artiklen. Hvis ikke man har gjort sig den ulejlighed, kan man ikke få lov til at kommentere artiklen.

»De, som diskuterer, må have et minimum af fælles forståelse for artiklens tema,« forklarer Marius Arnesen, der er redaktør for NRKs teknologiside, NRKbeta og fortsætter:

»Dette løses sædvanligvis ved, at de folk, som bidrager i kommentarfeltet, også har læst selve artiklen. Og gerne hele artiklen. Her virker det desværre, som om mange ikke har læst artiklen, før de kaster sig over kommentarfeltet.«

Han forklarer, at det sjældent giver problemer, hvis det drejer sig om artikler, som kun publiceres på teknologisiden NRKbeta og altså er for »den faste menighed« - entusiasterne. Men en del af artiklerne finder vej til NRKs hovedside, og så går det galt, når den »bredere« læserskare kaster sig over kommentarsporet. I de tilfælde bliver det en udfordring at sikre, at diskussionen i kommentarfeltet holder sig »on-topic« og ikke stritter i alle tænkelige retninger, som Marius Arnesen skriver til læserne.

I Danmark er kvaliteten af net-debatten også blevet diskuteret, især den på de sociale medier, hvor de mest barske debattører er blevet omtalt som trolls og slet og ret som »kældermennesker«. Flere debattører og politikere har klaget over de hadske og svinske kommentarer, de bliver udsat for, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgte at tage emnet op i en alternativ nytårstale på Facebook i starten af januar 2016. Her opfordrede han til en mere sober tone på nettet og de sociale medier. Udgangspunktet for opfordringen var en række hadske kommentarer på statsministerens egen Facebook-profil såsom »Hold kæft, hvor er du grim Lars.«

I februar i år viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at halvdelen af danskerne afholder sig fra at deltage i onlinedebatter, fordi tonen er for barsk. Ud af 3.000 kommentarer kunne 15 procent betegnes som hadefulde. Disse kommentarer dukker især op, hvis opslaget omhandler religion og tro, flygtninge, religion eller ligestilling.

Den slags sprængfarlige emner dominerer ikke just NRKs teknologiside, men trods et mere stilfærdigt debat-univers føler redaktionen altså, at det er nødvendigt at sikre, at debatten holder sig på sporet. Restriktionerne gælder dog kun kommentarsporet på hjemmesiden, mens det fortsat er muligt at kommentere på NRKbetas Facebook-profil, selv om man kun har gidet at læse overskrifter og kigget på billeder.

Og hvis man nægter at læse artiklen, men stadig gerne vil kommentere, så er der endelig også den mulighed at forsøge sig med spørgsmålene, indtil man rammer rigtigt. Har man svaret forkert, får man det opmuntrende svar fra NRKbeta: »Du har svart feil på noen av spørsmålene. Prøv igjen.«