Sex-fabrikanten: »For mig er det bare et job«

José Moreno. Han er også kendt som »den gamle«, og han ejer tre klubber i Catalonien, heriblandt makrobordellet Club Paradise. »For mig er det bare et job. Jeg kunne lige så godt drive en skofabrik.«

Billedtekst Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens vi venter på José Moreno, bemærker portvagten flere gange, at vi formentlig vil blive overraskede. Han svarer slet ikke til de forestillinger, vi sikkert gør os om ejeren af et af Europas største bordeller, der desuden flere gange har været tiltalt for trafficking. Senest i en sag, hvor anklagemyndigheden kræver 14 års fængsel.

»El Viejo« – den gamle – som han kaldes, gør da også sit bedste for at virke som en helt almindelig mand, da han tager imod i et lille, rodet kontor fyldt med billeder af en yngre blond hustru og et barn i toårsalderen. Businessman, vel at mærke.

»For mig er det bare et job. Jeg kunne lige så godt drive en skofabrik. Men jeg beskæftiger mig med prostitution og sætter en ære i at have arbejdet mig op inden for branchen.«

Måske er hotelvirksomhed en bedre sammenligning. Hovedparten af las señoritas, som bordelejeren kalder de prostituerede på Club Paradise, er på helpension. Formedelst 70 euro om dagen får de både kost og logi. Hvad de derudover tjener, beholder de selv, forsikrer Moreno.

»Folk, som ikke aner, hvad de taler om, beskylder mig for alt muligt. For eksempel at kvinder bliver tvunget til at arbejde her, når virkeligheden er, at de kommer fra fattige lande og har brug for at tjene nogle penge.«

Bordelejeren erkender, at mange i La Jonquera, især borgmesteren, ikke netop er medlemmer af hans fanklub. Og »kanonslagene«, som Moreno kalder sidste års bombeangreb mod bordellet, skabte også en vis usikkerhed. Alligevel beskriver han forholdet til resten af byen som godt.

»Vi ligger i et industrikvarter et par kilometer fra byen og bestræber os på ikke at forstyrre nogen. Desuden har vi tilladelse til at drive bordel og betaler vores skatter til kommunen,« siger Moreno og tilføjer:

»I virkeligheden bidrager vi blot til at skabe økonomisk aktivitet. Og samtidig er der ikke længere så mange prostituerede på gaden, fordi mange af dem arbejder her.«

Og arbejdet bliver der. Mens krisen får spanierne til at spare bordelbesøg væk, er den tilsyneladende ikke noget problem for de franskmænd, som udgør 90 pct. af Paradises kunder. Et marked, der næppe vil blive mindre, når en ny fransk lov, der straffer sexkunder, træder i kraft. Alligevel ville Moreno foretrække en regulering af branchen.

»Det ideelle ville være, at las señoritas betalte skat og sociale bidrag med de rettigheder, det giver. Deres job burde være som ethvert andet; en profession, som man kan vælge at udøve, hvis man i en periode har brug for at tjene lidt bedre penge.«