Sergent idømt 15 års fængsel for mord på iraker

En amerikanske soldat er blevet idømt 15 års fængsel for mordet på en civil iraker.

En sergent i det amerikanske marineinfanteri blev fredag idømt 15 års fængsel for mordet på en civil iraker. Det oplyser en kilde fra det amerikanske militær.

Den 23-årige sergent blev samtidig hjemsendt i vanære, mens hans rank blev reduceret til menig. Dommen kommer dagen efter, at soldaten blev kendt skyldig ved en krigsret for uoverlagt mord og konspiration til mord.

Sergenten var anklaget for at have dræbt en 52-årig iraker den 26. april 2006 i byen Hamdania, der ligger nord for Bagdad.

/ritzau/