Serbien rykker tilbage til start

Ultra-nationalisterne i Serbien blev også denne gang landets største parti, men ikke engang deres egen leder tror, at sejren kan udnyttes i praksis. Demokraterne er på papiret i flertal, men skal stramme sig an for at danne den Europavenlige regering, Vesten håber på.

Der var sejrsstemning på gaderne i Beograd, efter at ultra-nationalisternes Det Serbiske Radikale Parti stadig er det største parti og høstede 29 procent af stemmerne. <br>Foto: Daniel Mihalescu<br> Fold sammen
Læs mere

Grundlæggende blev der ikke rokket ved magtbalancen i serbisk politik under søndagens parlamentsvalg. Ultra-nationalisternes Det Serbiske Radikale Parti er stadig det største og høstede 29 procent af stemmerne.

Det er den mindre gode nyhed.

Den lidt mere optimistiske er, at de demokratisk indstillede partier stadig kan mønstre flertal i parlamentet - og set med vestlige øjne, især at præsident Boris Tadic' Det Demokratiske Parti, DS, fik fordoblet sin vælgerandel til 23 procent.

Men om Tadic og hans rival, den afgående premierminister Vojislav Kostunica, med sit moderat nationalistiske parti, Serbiens Demokrati, kan finde en platform for et regeringssamarbejde - det er mere end spændende.KOSTUNICA FIK 17 PCT. af stemmerne og kan ved at spille sine kort rigtigt sætte sig i en position, hvor han trods »lillebror-rollen« bliver den, der endegyldigt trækker i trådene og får stablet en ny regering på benene - med ham selv som fortsat leder.

Gennem hele valgkampen har han holdt sine kort ind til kroppen og ikke været afvisende overfor at danne en koalition med ultra-nationalisterne og deres leder Tomislav Nikolic - der hverken vil udlevere krigsforbrydere eller på anden måde indordne sig under vesteuropæiske normer.

Tomislav Nikolic tror dog ikke på sit parti som regeringspartner og sagde i går, at præsident Boris Tadic »næppe vil give os mandatet«.

Nationalist-lederen sagde samtidig, at han er overbevist om, »at det serbiske folk går hårde tider i møde«, og at den provestlige blok »endnu en gang er mislykkedes med at snyde det serbiske folk«.

Det sidste sagt med henvisning til, at modstanderne heller ikke denne gang kan mønstre et rent flertal.EN DEMOKRATISK SINDET flertalsregering skal nødvendigvis bestå af de to hovedrivalers partier og kan kombineres med partiet G17, som består af medlemmer, der betegner sig som teknokrater - og som deltog i den foregående regering. (Indtil de i efteråret trak sig ud i protest mod Kostunicas fodslæben i samarbejdet med krigsforbryderdomstolen i Haag.)

Om den kombination har nogen gang på Balkans jord er dog lidt tvivlsom, al den stund at forholdet mellem Tadic og Kostunica er så skidt, at Tadic' Det Demokratiske Parti reelt har boykottet arbejdet i parlamentet gennem det seneste år og mere eller mindre har haft overladt scenen til Kostunicas mindretalsregering.

INDEN DET GIK så galt, nåede Kostunica og Tadic dog sammen at gennemføre økonomiske reformer, der trods alt har sparket gang i Serbiens økonomi.

Og det er ingen hemmelighed, at det er den kombination, man længere mod Vest krydser fingre for.

EUs udenrigspolitiske chef, Javier Solana, udtrykte det, da hovedlinjerne i resultatet lå klar: »Flertallet har stemt på partier, der er demokratiske og pro-europæiske.«

Ultra-nationalisten Tomislav Nikolic giver dog ikke mange chancer til det trekløver: »Jeg tror, vi går valg igen i slutningen af året,« lyder hans vurdering. Som meget vel kan vise sig rigtig.

For reelt er ingen af de store spørgsmål i Serbien afklaret med det overståede valg og nationen - som det seneste år er blevet decimeret med Montenegros løsrivelse - er omend endnu mere splittet end før.EN STOR DEL AF den serbiske befolkning har tydeligvis endnu ikke gjort op med Milosevic-æraen, mens en voksende andel af vælgerne trods alt ser deres fremtid i et tættere tilhørsforhold til EU.

Dertil kommer det stadig uløste spørgsmål om Kosovos fremtid.

Her har Boris Tadic valgt at spille rent ud med en erklæring om, at Kosovo er tabt for Serbien, hvad erklæringen fra FNs chefmægler Martti Ahtisaari en de de kommende dage formentlig vil bestyrke ham i.

Kostunica holder derimod fast i retorikken om, at provinsen til evig tid tilhører Serbien. Det samme gør ultra-nationalisterne naturligvis også. Men Kostunica kan tænkes at gamble, og når det uundgåelige er en realitet - slå opgivende ud med hænderne og sige. »Vi gjorde, hvad vi kunne« - og så starte derfra.

I det hele taget er Serbien efter parlamentsvalget rykket tilbage til start - brættet ligger åbent - men med de samme nøglespillere.

En af dem, så man dog gerne slået hjem.

Ultra-nationalisterne og deres forældede tankegods har serberne intet at bruge til.

Det samme gælder for resten af Europa.