Separatister forventer storsejr

Berlingske på Krim. Trusler, boykot og en massiv pro-russisk kampagne efterlader lille tvivl om udfaldet af folkeafstemningen på Krim.

Demonstranter bærer Krim-halvøens flag ved Lenin-statuen på den centrale plads i Krims hovedby, Simferopol, dagen før afstemningen om tilknytning til Rusland søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: Bag Lenin-statuen på det centrale torv lyser facaderne i disse dage blinkende grønt. »Rusland er vort hjem,« står der med laserlys midt på ministerrådsbygningen i Krims hovedby, Simferopol.

Langs gaderne hænger skilte med samme budskab. »Sammen med Rusland« står der. Andre plakater sammenligner pensioner og benzinpriser i Ukraine og Rusland. Førstnævnte er højere, og sidstnævnte er lavere, lyder det.

»Det hele er afgjort på forhånd. Jeg har overhovedet ikke set plakater, der støtter Ukraine. Jeg tror ikke, de findes i hele byen,« siger 19-årige Aleksej Deputovitj, der kører på BMX-cykel på trapperne ved Lenin-statuen.

Som mange unge i byen støtter han ikke ideen om at kappe båndene til Ukraine og i stedet forvandle halvøen til et stykke Rusland.

»Jeg vil ikke bo i Rusland. Hvorfor dog det? Jeg er født i Ukraine,« siger han.

Men det er der andre, der vil. Den separatistiske regering, der kom til magten for tre uger siden, har sat en massiv kampagne for russisk annektering i gang. Søndag vil mellem 75 og 80 procent af borgerne stemme på den løsning, hævdede parlamentsformanden Vladimir Konstantinov forleden.

Alligevel tages der ingen chancer. Alle fly fra den ukrainske hovedstad, Kiev, er aflyst, og myndighederne har blokeret adgangen til ukrainsk TV. Nu er det i stedet de regeringsstyrede kanaler fra Moskva, der udlægger teksten. Pro-ukrainske politikere har måttet flygte fra Krim på grund af trusler, og mindst to er fængslet.

»Vi lever under en informationsblokade. Der er ingen debat. Der er kun et budskab,« siger Sjevket Kaibullajev, redaktør for avisen Avdet.

Han tilhører selv det krim-tatariske mindretal på halvøen. En række tatariske politikere har opfordret til boykot. Ligesom både regeringen i Ukraine og det meste af resten af verden anser de afstemningen for illegitim. Den blev udskrevet med halvanden uges varsel og foregår, mens russiske tropper har besat store dele af Krim.

»Hvilken afstemningen kan man tale om, når der er fremmede tropper på vores jord? Hvad gør de, hvis vi stemmer forkert?« spørger han.

Men mange, især i den sovjetiske generation over 40, støtter varmt ideen om at slutte sig til Rusland.

»Vi har ventet på dette i 23 år,« siger Jurij Medvedev, en arbejdsløs mekaniker, der står og roder under motorhjelmen på sin Moskvitj.

Krim har altid været russisk, selv om halvøen endte i Ukraine, da Sovjet brød sammen i 1991, mener han.

»Det var en historisk fejltagelse. Den fejl bliver der nu rettet op på,« siger Jurij Medvedev, mens hans svigersøn Aleksej Kukujasjnij nikker.