Seniorforsker efter et af krigens voldsomste angreb: »Der foregår et vildt spil lige nu«

For anden nat i træk har russiske angreb mod Ukraine været ualmindeligt omfattende – og taler ind i den amerikanske fortælling om krigen, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Ruslands angreb mod Ukraine natten til søndag er blandt den tre år lange krigs mest omfattende. Alexander Kazakov/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke tilfældigt, at nattens russiske luftangreb mod Ukraine er nogle af de allermest voldsomme, der gennem mere end tre års krig har fundet sted.

»Der foregår et vildt spil lige nu,« siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.