Senator: Sådan får vi muren til Mexico betalt af en mexikaner

Senator Ted Cruz fra Texas har en ide: Lad anholdt narkoboss fra Mexico betale for mur til Mexico med nogle af de mange penge, han har tjent på narko.

I Mexico er det muligt at købe figurer af den i USA fængslede narkoboss Joaquin El Chapo Guzman. Her er det i en butik i Culiacan i staten Sinaloa. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL BECERRIL

Senator vil have narkobaron til at betale for grænsemur

Den republikanske senator Ted Cruz fra Texas mener at have fundet en løsning på spørgsmålet om grænsesikkerhed, som i flere måneder har været et af de største stridspunkter i amerikansk politik.

Cruz foreslår, at den mexicanske narkobaron Joaquin El Chapo Guzman betaler for den mur langs grænsen mellem USA og Mexico, som præsident Donald Trump har stillet sine tilhængere i udsigt. Demokraterne i Kongressen har nægtet at bakke op om en grænsemur.

Med forslaget fra Cruz vil grænsen blive sikret, uden at det koster skatteborgerne så meget som en dollar. Det skrev Cruz for nylig i et indlæg i avisen The Washington Post.

El Chapo blev tirsdag i sidste uge siden ved en domstol i New York dømt skyldig i en lang række alvorlige forbrydelser.

Han ventes at blive idømt livsvarigt fængsel, når strafudmålingen finder sted i juni, skriver CNN.

Anklagemyndigheden vil også forsøge at få grønt lys til at beslaglægge de milliarder af dollar, som El Chapo menes at have tjent fra sine mange år som leder af narkokartellet Sinaloa.

Og det er de penge, som Cruz gentage gange har foreslået at bruge til at bygge en mur.

Senator Ted Cruz. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEX WONG.

El Chapo menes at have have ejendomme og andre aktiver for 14 milliarder dollar. Det er mere end rigeligt i forhold til de knap seks milliarder dollar, som er det beløb Donald Trump forgæves har forsøgt at få flertal for i Kongressen.

»Disse kriminelle aktiver, som den føderale regering kan beslaglægge, skulle bruges til at standse fremtidige kriminelle som El Chapo,« skriver Ted Cruz i indlægget i Washington Post.

Det vil »beskytte amerikanerne fra de lidelser«, som karteller og bander spreder rundt om i verden, lyder hans argumentation.

Allerede for et år siden fremsatte Cruz et lovforslag om, at penge, som den amerikanske stat beslaglægger fra narkokriminelle, skal øremærkes til at styrke grænsesikkerheden.

For nylig genfremsatte Cruz lovforslaget, men ifølge Jeffrey Lichtman, forsvarsadvokat for El Chapo, kan senatoren godt glemme alt om sin idé.

»Senator Cruz er helt sikkert bekendt med, at regeringen ikke har beslaglagt så meget som en penny af Guzmans (El Chapos, red.) aktiver. Så at få ham til at betale for muren er latterligt,« siger Lichtman til CNN.

»Sandsynligheden for, at Cruz betaler for muren, er større,« tilføjer advokaten.

Han afviser ifølge CNN at udtale sig om El Chapos aktiver.

Tyskland: Det vil være vanskeligt at hjemtage IS-krigere

Det vil være »ekstremt vanskeligt« for Europa at hjemtage 800 tilfangetagne IS-krigere fra Syrien, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har krævet.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sent søndag aften til den tyske TV-station ARD. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Trump sendte lørdag aften en række tweets ud, hvor han bad Europa om at hente omkring 800 IS-krigere hjem fra Syrien for at stille dem for en domstol.

Alternativt vil USA være tvunget til at løslade dem, og så vil IS-krigerne kunne sprede sig frit til Europa, lød det videre fra præsidenten.

Men det vil kun være muligt at hjemtage IS-krigerne, »når det er sikkert, at disse mennesker øjeblikkeligt vil blive stillet for en dommer og kan varetægtsfængsles«, siger Heiko Maas.

Og det vil kræve en grundig efterforskning og informationer, hvilket ikke kan garanteres, vurderer Maas.

»Så længe det er tilfældet, tror jeg, at det vil være ekstremt vanskeligt at implementere,« siger han om en eventuel hjemtagning af IS-krigere.

Personer med tysk statsborgerskab har ret til at vende tilbage til Tyskland, siger han. Men i Syrien er der på nuværende tidspunkt ingen måde, hvorpå man kan tjekke folks påstande om statsborgerskab.

»Derfor vil vi i samarbejde med franskmændene og briterne afgøre, hvad vi skal gøre,« siger den tyske udenrigsminister.

Også i Danmark har Trumps krav til Europa vakt skepsis.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre har søndag meldt ud, at det er helt udelukket, at Danmark kan hente IS-krigere hjem fra Syrien.

Ifølge Amnesty International kan man dog ikke bare afvise at lade dem komme tilbage til Danmark, hvis der er tale om danske statsborgere.

I Syrien har amerikanskstøttede styrker sat en sidste offensiv ind over for resterne af krigere fra IS.

Trump har meddelt, at han vil trække USA ud af Syrien, »når kalifatet (IS, red.) er 100 procent besejret«.

/ritzau/

Australske partier er blevet hacket forud for valgkamp

De største politiske partier og parlamentet i Australien har været udsat for hackerangreb, som en fremmed stat menes at stå bag.

Det siger Australiens premierminister, Scott Morrison, natten til mandag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

De australske efterretningstjenester var ifølge Morrison ved at undersøge et hackerangreb tidligere på måneden mod en række australske politikere.

I den forbindelse er efterforskerne blevet opmærksomme på, at også flere store politiske partier er blevet ramt af angrebet.

Australiens premierminister Scott Morrison. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICK TSIKAS.

»Vores cybereksperter mener, at en sofistikeret statsaktør er ansvarlig for denne ondskabsfulde aktivitet,« siger Scott Morrison.

Premierministeren nævner ingen mistænkte stater. Men ifølge analytikere er Kina, Rusland og Iran de mest sandsynlige bud, skriver Reuters.

Det er ikke oplyst, hvilke informationer hackerne har fået adgang til i forbindelse med angrebet.

Meldingen kommer blot få måneder før, australierne skal stemme ved parlamentsvalget i midten af maj.

Morrison understreger, at der ikke er tegn på, at formålet med angrebet har været at påvirke valget.

/ritzau/

Rapport: Syrien har brugt kemiske våben i over 300 angreb

Kemiske våben er blevet brugt langt hyppigere end hidtil antaget i den snart otte år lange borgerkrig i Syrien.

Og præsident Bashar al-Assads styre står bag hovedparten af angrebene med de ulovlige kemiske våben.

Det fremgår af en rapport, som den Berlin-baserede tænketank The Global Public Policy Institute søndag har offentliggjort, skriver flere amerikanske medier. Bl.a. The Washington Post og The Hill.

I alt er der gennemført mindst 336 angreb med kemiske stoffer som klorin, gas eller sarin.

Tallet omfatter kun angreb, som der er »troværdige beviser« for.

Eksperterne har ikke været i stand til at verificere meldinger om 162 andre angreb med kemiske våben.

Ifølge rapporten er præsident Assads styre ansvarlig for 98 procent af de 336 angreb. IS står bag resten af angrebene.

Især i forbindelse med nye fremstød fra Assads tropper er kemiske våben blevet sat ind som en del af offensiven.

Ifølge rapportens forfattere er der kun en måde at stoppe brugen af kemiske våben i Syrien. Og det er at ramme de militærfolk, som udfører det »beskidte« arbejde.

»USA og det bredere internationale samfund bør målrettet gå efter de militære grupper, som vil være ansvarlig for fremtidige angreb,« står der i rapporten ifølge The Hill.

Gennem årene har der gentagne gange være meldinger fra Syrien om påståede angreb med giftgas, som især er gået ud over civile.

I begyndelsen af 2018 afslørede en FN-rapport, at der har været 34 af den slags angreb, som der er klare beviser for. Også i den rapport blev Assads styre beskyldt for størstedelen af angrebene.

Så sent som i april sidste år blev styret beskyldt for at have beordret et angreb med kemiske våben i byen Douma. Mindst 70 personer blev dræbt.

USA, Frankrig og Storbritannien svarede igen ved at angribe mål i Syrien med missiler.

/ritzau/