WASHINGTON: Hvis der er nogen, som den amerikanske Te-bevægelse leder efter med lys og lygte, så er det den nye Ronald Reagan - manden, der både genrejste partiet og nationen med sit fantastiske udsagn om, at solen igen skulle skinne i Amerika. Det seneste halve år har den fænomenale græsrodsbevægelse med stadig større optimisme kigget på en ung mand fra Miami: Den 38-årige Marco Rubio - søn af cubanske flygtninge fra Castro og en blændende dygtig taler - har i Florida ført en så stærk politisk kampagne, at han er blevet Te-bevægelsens posterboy. Rubios synspunkter - mindre skatter, mindre stat, mere frihed, mere entreprenørånd - er blevet afleveret så effektfuldt, at han fra at have været håbløst bagud i kampen om at blive Floridas kommende senator i dag fører stort.

Rubio har nådesløst smadret den kampagne, som delstatens ellers populære republikanske guvernør, Charlie Crist, har ført - ganske enkelt ved at håne Crist for at være for tæt på den værste af alle i Te-bevægelsens optik, nemlig den 'næsten-kommunistiske' præsident Barack Obama. Guvernørens opbakning til Obamas vækstpakke sidste år har Rubio udnyttet til det yderste - og med stor succes.

Ja, faktisk har den unge republikaner redet på en så stor bølge af utilfredshed med enhver siddende folkevalgt i USA, at Rubio i meningsmålingerne syntes sikker på ikke bare at slå Crist stort ved det republikanske primærvalg, men også vinde selve senatsvalget i november i år. Men i den politisk mest spændende af alle USAs 50 delstater - går det selvfølgelig ikke så nemt. Ingen vinder politiske sejre i Florida uden at kæmpe med det yderste af neglene.

Slet ikke Charlie Crist. Med det sikre nederlag i horisonten kunne guvernøren have trukket stikket, men nu har han i stedet sat fuld kraft på valgkampen. Crist har netop meddelt, at han forlader Republikanerne for at blive uafhængig og derved stille op til valget i november som partiløs.

»Min beslutning om at stille op som kandidat til det amerikanske Senat uden partitilknytning siger mere om vores lands nuværende situation, end det det siger om mig. Desværre er vores politiske system ødelagt. Jeg mener, at vi har behov for en ny melodi i Washington,« fastslog han.

Så er ballet virkeligt åbnet. Den allermest polariserede politiske debat i USA i det seneste år - mellem Demokraterne, der under Barack Obama har gjort staten større og stærkere, og Republikanerne, som indædt har krævet mindre centralmagt og mere magt til den enkelte - bliver nu yderligere skærpet i Florida. Crist vil nemlig forsøge at appellere til de midtervælgere, der afgør valgkampe - som den besindige stemme i midten, der lytter til de bedste argumenter.

Svingstat

Valgkampen i Florida bliver fra nu af en, som den politiske interesserede kan genkalde sig - for Florida, som med knap 19 millioner indbyggere er USAs fjerdestørste, er den eneste af de store stater, som i det seneste årti har været en rigtig svingstat. George W. Bush slog under det dramatiske valg i 2000 blot Al Gore med 537 stemmer - efter at Bill Clinton i 1996 havde fået 300.000 flere stemmer end Bob Dole. I 2004 vandt Bush klart over John Kerry, og i 2008 besejrede Barack Obama pænt John McCain. Delstatens nuværende to senatorer er fra hvert sit parti.

Fra nu af vil valget i Florida endnu engang blive set som den afgørende styrkeprøve på, hvem der har den psykologiske førertrøje. Er det Demokraterne, som selv er midt i et benhårdt primærvalg mellem et forholdsvist ukendt kongresmedlem og en politisk novice, der til gengæld er milliardær? Præsidentens parti står ikke stærkt lige nu, men Obama selv er fortsat populær i Florida. Er det Republikanerne, der nu kører fuld kraft på Marco Rubio? Der er ingen tvivl om, at Rubio har godt fat lige nu, men i kulissen lurer en sag om valgkampsmidler, som han måske har brugt til private formål. Eller er det den politiske midte, der stiller op med den hidtil så populære guvernør?

Målingerne er helt åbne, men det plejer de også at være i Florida. Det interessante er, at der ikke som sædvanligt skal omkring 50 procent til at vinde, men måske helt ned til 34 procent, fordi der er tre stærke kandidater. Endnu engang vil den politiske magt i USA i udstrakt grad blive defineret af, hvordan de stemmer i Florida.