Seks ministre mister deres parlamentssæder i britisk valg

Sundhedsministeren, boligministeren og kulturministeren må sige farvel til deres pladser i parlamentet.

Seks af de Konservatives ministre i England har mistet deres parlamentspladser, som følge af torsdagens valg. Her ses premierminister Theresa May. Fold sammen
Læs mere
Foto: WILL OLIVER

Seks konservative ministre har mistet deres pladser i det britiske parlament efter torsdagens parlamentsvalg. Det rapporterer BBC.

Det gælder sundhedsminister Nicola Blackwood, kulturminister Rob Wilson, boligminister Gavin Barwell, minister for international udvikling James Wharton, juniorminister i finansministeriet Jane Ellison samt medlem af Theresa Mays inderkreds og regeringskabinettet Ben Gummer.

Fredag morgen står det klart, at De Konservative med premierminister Theresa May i front ikke længere kan samle et absolut flertal i parlamentet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter 633 af 650 pladser i parlamentet er afgjort.

Ifølge BBC får De Konservative 309 pladser, hvor der stadig mangler at blive talt 17 valgkredse op.

De Konservative havde et absolut flertal før torsdagens valg, der blev udskrevet af Theresa May for syv uger siden.

For at få regeringsmagten skal et parti i teorien hente 326 mandater til parlamentet. I praksis er det dog 323, da de nordirske nationalister i Sein Fein ikke udnytter sine mandater.

/ritzau/

Læs mere