Seks dræbt på avisredaktion i Egypten

Læs mere
Fold sammen

EGYPTEN: Seks mennesker mistede torsdag livet, da formodede militante islamister angreb den egyptiske avis al Ahrams redaktion i Sinai-provinsen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet fandt sted blot få dage efter årsdagen for oprøret mod den tidligere præsident Hosni Mubarak i Egypten. På selve årsdagen sårede en bombe to politimænd i Egyptens hovedstad, Kairo, hvor politiet brugte tåregas for at opløse en demonstration.

Om redaktionen, som blev ødelagt under torsdagens angreb, var målet for islamisterne, er ifølge Reuters endnu uvist.

BNB