Seks dræbt i flystyrt i dårligt vejr i Zimbabwe

Selskabet bag flystyrt i Zimbabwe er på EU's sorte liste, da det ikke lever op til EU's standarder.

Foto: IM_photo
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seks personer har mandag mistet livet i et flystyrt i Zimbabwe nær grænsen til Mozambique, skriver nyhedsbureauet dpa.

De omkomne var fire passagerer og to besætningsmedlemmer, som styrtede i døden i et lille mozambiquisk fly.

Flyet var på vej fra den mozambiquiske havneby Beira i retning mod Zimbabwes hovedstad, Harare. Det styrtede ned i et bjergområde.

Ifølge Joao de Abreu, der er direktør i Mozambiques civile luftfartsmyndighed, skyldes flystyrtet formentlig dårligt vejr.

»Vejrforholdene var dårlige. Det er sandsynligvis det, der har været årsag til ulykken,« siger De Abreu til nyhedsbureauet AFP.Om bord på flyet var Adelino Mesquita, der er bror til Mozambiques transportminister, Carlos Mesquita.

Flyet blev fløjet af selskabet ETA Air Charter, som er på EU's sorte liste over luftfartsselskaber, der ikke må flyve i EU-lande, da de ikke lever op til EU-standarder.

Flyet var et Britten Norman Islander med to motorer og plads til ni personer.

/ritzau/