Seks canadiske soldater dræbt af vejsidebombe

Seks canadiske NATO-soldater og en afghansk tolk dræbt af vejsidebombe i det sydlige Afghanistan.

Seks canadiske NATO-soldater og deres afghanske tolk blev onsdag formiddag lokal tid dræbt, da deres køretøj ramte en vejsidebombe i det sydlige Afghanistan.

Det sagde en talsmand for de canadiske styrker i Afghanistan.

- Klokken 11.00 i formiddag kørte seks af vore soldater og deres lokale tolk på en bombe og blev dræbt, sagde brigadegeneral Tim Grant.

Det skete 20 kilometer sydvest for Kandahar By i provinsen af samme navn.

Canada har mistet 66 soldater og en diplomat under indsatsen i Afghanistan.

/ritzau/