Seks angreb på to uger: Terrorbølgen i Europa er ikke tilfældig

Jihadisternes opfordringer til at ramme Europa bliver hørt. Fire ud af de seks seneste angreb i Frankrig og Tyskland knyttes til Islamisk Stat. Teorien om, at terrorbølgen er tilfældig, holder ikke.

Seks angreb på to uger i Frankrig og Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL KARMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seks angreb på to uger i Frankrig og Tyskland.

Er det en islamisk terrorbølge eller mentalt ustabiles tilfældige amokløb?

Som efterforskningen af angrebene skrider frem, understøtter nye detaljer teorien om, at fire af de seks seneste angreb har direkte eller indirekte forbindelse til Islamisk Stat. Nogle kalder det en »islamisk opstand«, hvor alle midler tages i brug: økser, knive, macheter, pistoler, bomber og lastbiler.

»Mellemøsten er midt i en historisk omvæltning, hvor politisk islam har inspireret mange millioner, og hvor det har ført til krig. Disse ideer er kommet til Europa, og resultatet er den islamiske opstand,« skriver Jonathan Spyer, mellemøstekspert og leder af Rubin Center i Israel, på sin blog.

Raffaello Pantucci, terrorekspert ved Londons Royal United Services Institute, hæfter sig ved angrebenes manglende fællesnævner. Målene, midlerne og gerningsmændenes profiler er grænseløse.

»Det er en massespredning af fænomenet og meget bekymrende at se angrebene gå i den retning,« siger Raffaello Pantucci.

Fællestræk

Men i det, Pantucci kalder for massespredning af fænomenet, findes alligevel en række fællestræk.

»Det er personer, der indser, at de ikke behøver at være en del af ekstremistiske netværk for at gøre noget. De kan bare gøre noget og beslutte, at de er en del af en større sag,« siger han.

Et andet fællestræk er gerningsmændenes valg af forholdsvis primitive våben. Fra lastbilen på strandpromenaden i Nice til øksemanden i togkupeen i Würzburg og præstemordernes køkkenknive i Normandiet.

De seneste seks angreb blev udført med såkaldt primitive våben, der er lette at skaffe adgang til. Alle angreb blev udført af mænd med mellemøstlig baggrund. Og alle pånær machete-mordet i Reutlingen var planlagt i forvejen.

Men nogle gerningsmænd var flygtninge, mens andre var opvokset i Frankrig og Tyskland.

Når motivet bag angrebene skal fastslås, adskiller to af angrebene sig fra de andre. For mens Nice, Würzburg, Normandiet og Ansbach sættes i forbindelse med Islamisk Stat, anses den 27-årige syriske flygtnings machete-mord på en polsk kvinde i Reutlingen som et såkaldt »jalousimord«.

Gerningsmanden var muligvis islamist, men ikke af den slags, der sættes i forbindelse med Islamisk Stat.

Og 18-årige iransk-tyske Ali David Sonbolys nedskydning af ni personer ved et storcenter i München kategoriseres som et amokløb, en terrorhandling, der blev drevet af gerningsmandens fascination af Hitler, Anders Breivik og hans eget had til tyrkere og arabere.

Ligesom 31-årige Mohammed Lahouaijej Bouhlel, der dræbte 84-personer i Nice, beskrives Ali David Sonboly som en stille person, der led af psykiske problemer. Mohammed Lahouaijej Bouhlel var en enspænder og voldelig mod sin egen familie. Ali David Sonboly blev ifølge vidner mobbet af sine arabisk-tyrkiske klassekammerater og sagde efter et skænderi tidligere i 2016, at han ville dræbe dem alle. Begge gerningsmænd falder i samme kategori af psykisk ustabile mellemøstlige mænd, der flirter med vold, og begge endte med at begå dødelige angreb.

Men efterforskningen fører i to forskellige retninger. For mens Ali David Sonboly handlede alene, viser efterforskningen af Nice-angrebet, at det gjorde Mohammed Lahouaijej Bouhlel ikke. Det gjorde gerningsmændene bag angrebene i Würzburg, Normandiet og Ansbach heller ikke.

Den 27-årige syriske asylansøger, Mohammed Daleel forsøgte først at skaffe sig adgang til en Jethro Tull-koncert i Ansbach med en hjemmelavet bombe i rygsækken. Han blev afvist ved indgangen og valgte det næstbedste mål, en vinbar længere nede ad gaden. Han blev selv dræbt i eksplosionen, der også sårede 12 andre.

I den nyeste udgave af Islamisk Stats magasin, al-Naba, beskriver terrororganisationen i detaljer, hvordan Mohammed Daleel kæmpede med forskellige grupper i Syrien og blev såret ved byen Aleppo, inden han ankom til Tyskland som flygtning. Islamisk Stat fortæller også, at Mohammed Daleel inspicerede sit mål dagen før angrebet, og at han i timerne inden angrebet var i konstant kontakt med en anden IS-jihadist.

Så mange oplysninger har det tyske politi endnu ikke frigivet. Og de personer, der havde kendskab til Mohammed Daleel fra det hotel, myndighederne havde indlogeret ham på, siger, at han blev kaldt for »Rambo«, og at han ikke viste tegn på sympati for Islamisk Stat. Han virkede deprimeret og havde ifølge nogle kilder forsøgt at begå selvmord tidligere på året. Muligvis i forbindelse med det afslag, som han havde fået på asyl af de tyske myndigheder.

Nice-gerningsmanden, Mohammed Lahouaijej Bouhlel, blev beskrevet mere eller mindre på samme måde af naboer og venner, før det viste sig, at han også havde haft kontakt til våbensælgere og IS-medlemmer.

Det faktum, at han ovenikøbet nød svinekød og alkohol, blev af mange brugt som argument mod ethvert tilhørsforhold til IS. Ja endda, at han var muslim.

»Han kører en lastbil ind i en menneskemængde, mens han råber »Allahu Akbar«. Og det menes ikke at have noget at gøre med islam, fordi han ikke var en ivrig moskegænger? Det ville være komisk, hvis det ikke var så alvorligt,« skriver Jonathan Spyer.

IS længe om at tage ansvar

Det er en udbredt opfattelse, at Islamisk Stat tager ansvar for så mange angreb som muligt. Men det gør Islamisk Stat ikke, og terrororganisationen ønsker at fremstå troværdig. Derfor tager den kun ansvar, når den har sendt folk afsted, eller når den ved, at gerningsmændene har svoret troskab til kalifatet.

Her er endnu en fællesnævner for de fire seneste angreb, som Islamisk Stat har taget ansvar for: To i Frankrig og to i Tyskland. Efter Ansbach gik der 19 timer, før IS tog skylden for angrebet. Efter den 17-årige afghanske flygtnings økseangreb på toget i Würzburg gik der ni timer. Efter Nice-angrebet gik der halvanden dag, men efter kirkeangrebet i Normandiet gik der få timer.

Alle fire angreb er udført af gerningsmænd, som har svoret troskab til IS, og som IS derfor kan koble sig på efterfølgende og kalde for »sine egne soldater«.

I forbindelse med angrebet i Würzburg og Nice virkede det som om, at IS selv ventede med at tage ansvar, til informationer om angrebene begyndte at sprede sig. I Normandiet og Ansbach tyder meget på, at Islamisk Stat fik informationer fra egne kilder med tilknytning til angrebene.

Men alle gerningsmændene er, ifølge Amarnith Amarasingham, terrorforsker ved Univerity of Waterloo i Ontario, et direkte resultat af Islamisk Stats propaganda.

»Enten pakker du rygsækken og drager afsted til kalifatet, eller også sliber du knivene derhjemme. Det er den IS-opfordring, der driver gerningsmændene,« siger han.

Abdel Malik Petitjian og Adel Kermiche, de to gerningsmænd fra kirken, valgte at slibe knivene. Begge var på den franske efterretnings overvågningsliste. Begge havde forgæves forsøgt at slutte sig til Islamisk Stat. Og en uge inden angrebet havde de luftet ideen om at foretage et angreb mod kirkegængere i en chat på Telegram.

Ifølge Rita Katz, der er direktør for SITE Intelligence Group i USA, er Islamisk Stats opfordring til de såkaldte ensomme ulve om at begå angreb i Europa for alvor begyndt at skabe trafik i jihadist-fora på sociale medier.

»Islamisk Stats opfordringer til ensomme ulve er steget dramatisk i Vesten. Især efter hvert nyt angreb i Vesten,« siger hun til Washington Post.

Hun tilføjer, at der de seneste to måneder også har været en dramatisk stigning i jihadisternes beskeder på portugisisk, som omtaler det kommende OL i Rio de Janeiro.

I Tyskland har politiet bedt om at få øget politistyrken med 20.000 på grund af de seneste angreb. I Frankrig vil man beskytte kirker bedre efter mordet på præsten.

Men hele pointen med Islamisk Stats opfordringer til de ensomme ulve er, at ingen kan vide, hvem den næste gerningsmand er, eller hvor vedkommende har tænkt sig at angribe. For der findes indtil videre kun den ene afgørende fællesnævner, at de fleste gerningsmænd først kan stemples som IS-jihadister, når de allerede har udført angrebene. Og hvis profilen på potentielle gerningsmænd skal tegnes ud fra de fire seneste IS-relaterede angreb, vil den omfatte tusinder, hvis ikke flere hundredetusinde personer i Frankrig og Tyskland.

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til Jonathan Spyers blog. Den er siden blevet opdateret.