Se videoen: Her rammer lavinen Mount Everest

Videoen er optaget ved Mount Everests Basecamp, og viser en lavine kort efter jordskælvet i Nepal.

»Jorden rystede efter jordskælvet, og da vi så folk løbe, begyndte vi selv at løbe for at redde vores liv.«

Sådan lyder ordene fra Jost Kobusch, som er ophavsmand til videoen, som kommer i kølvandet på det frygtelige jordskælv, der ramte Nepal lørdag. Først tager bestigerne situationen forholdsvis roligt, men da lavinen pludselig bryder frem fra den grå og tågede horisont, ser man, hvordan alle løber mod deres små og skrøbelige telte for at komme i ly for den bragende snemasse.

Jordskælvet i Nepal har i de seneste meldinger kostet mindst 3.200 mennesker livet. Et tal man forventer kommer til at stige efterhånden, som redningmandskabet kommer længere i arbejdet.