Det vakte opsigt, da en lys stribe pludselig viste sig på himlen over den australske by Melbourne.
Det lysende fænomen på himlen var et mysterium for de mange australiere, der havde øjne rettet mod himlen.
Forklaringen var imidlertid simpel, men peger på et større problem.
Lyset på nattehimlen viste sig at være brændende rumskrot.
Ifølge det australske rumfartsorganisation var det formentlig en russisk Soyuz-2-raket, der vendte retur til Jordens atmosfære.
Den russiske raket var blevet sendt afsted tidligere på aftenen.
Agenturet bekræftede, at de havde fået besked om opsendelsen og forventede, at eventuelle rester af raketten, der kom gennem atmosfæren, ville lande i havet ud for Tasmaniens sydøstkyst.
Det er ikke uhørt, at raketter vender retur til atmosfæren ved Australien. Det samme skete i maj 2020, hvor det også lyste op på himlen.
Potentiel frontalkurs
Rumskrot er ikke unormalt. Det består typisk af løsdele fra gamle raketter og satellitter eller raketdele som er blevet tilovers efter en rumrejse.
Men de senere år har det imidlertid skabt problemer.
Senest da Andreas Mogensen i sidste uge skulle sendes ud i rummet med flere timers forsinkelse.
Det skyldtes en kinesisk skydeopvisning i 2007, hvor en vejrsattellit blev spredt til tusinder af små og større stumper. 16 år senere skabte det problemer, da et enkelt af de kinesiske stykker rumskrot potentielt var på frontalkurs med Den internationale Rumstation (ISS), der svæver godt 400 kilometer over os.
Så faretruende tæt på var den kinesiske stump i rummet, at man ikke så nogen anden mulighed end at give besætningen på ISS besked om at sænke stationens højde over Jorden med cirka 500 meter.
Hele denne manøvre fik den konsekvens, at Andreas Mogensens rejse i et Crew Dragon-rumskib op til rumstationen blev forlænget med over seks timer. Hovedforklaringen er, at det irriterende stykke rumskrot førte til en ændring i rumstationens bane om Jorden og dermed også Crew Dragons planlagte kredsløbsbane til målet.
Hovedrengøring i rummet
Rummet har generelt et stort affaldsproblem.
Siden ISS blev permanent bemandet for 23 år siden, har skiftende besætninger over 30 gange måttet justere stationens bane for at bringe den uden for mulig kollisionskurs med rumskrot – og hyppigheden har været stigende, i takt med at mængderne af små og større omkringfarende stumper i rummet er øget.
For selvom det kortvarigt kan være flot, når gamle vragrester vender retur til Jorden, skaber det også problemer.
Tidligere i år opfordrede forskere til en juridisk bindende traktat for at beskytte Jorden mod farerne ved rumskrot og advarede om, at der er omkring 100 milliarder stykker skrammel i kredsløb om planeten, som ikke bliver sporet, skriver Metro.
USAs Nationale Forskningsråd advarede allerede i 2011 om, at noget måtte gøres, da de menneskeskabte dele risikerer at ramle ind i en satellit eller et rumfartøj med ødelæggende konsekvenser til følge.
Det har siden ført til krav om »hovedrengøring« i rummet.
En satellit til cirka 312 millioner kroner blev i 2009 ødelagt, da den blev ramt af resterne af et sammenstød mellem en anden satellit og rumskrot. Sammenstødet bidrog desuden til, at der blev skabt omkring 2.000 nye stykker skrot.
I 2013 kostede det godt 110 milliarder kroner årligt at forsikre satellitter mod blandt andet rumskrot.
