Se videoen: Bandeleder klædte sig ud som teenagepige for at undslippe fængsel

Den brasilianske bandeleder »Shorty« havde ikke held med sit kreative forsøg på at flygte fra fængslet.

En brasiliansk bandeleder forsøgte af slippe ud af fængslet forklædt som sin egen datter, som forblev i cellen. Vanderlei Almeida/AFP/Ritzau Scanpix

I weekenden fik den fængslede brasilianske bandeleder med kaldenavnet »Shorty« besøg af sin datter i fængslet. Det besøg brugte han til at iværksætte et kreativt flugtforsøg, som dog i sidste ende ikke snød fængselsvagterne.

Bandelederen – hvis rigtige navn er Clauvino da Silva – havde planlagt selv at undslippe fængslet i udkanten af storbyen Rio de Janeiro, mens hans 19-årige teenagedatter så skulle blive bag fængselsmurene.