Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
USA/CANADA: Millioner af TV-serere i Nordamerika sad natten til lørdag dansk tid klinet til deres skærme og gyste over en halsbrækkende bedrift. På en metal-wire spændt over det kæmpemæssige vandfald Niagara Falls gik cirkusartisten Nik Wallenda - med brølende vandmasser og skarpe klipper flere hundrede meter under sig.
På 25 minutter lykkedes det 33-årige Wallenda at nå fra den amerikanske den til canadiske side af vandfaldet, en rejse på godt en halv kilometer. Dermed er han den første artist, der krydser vandfaldet på line i mere end 100 år.
- Tågen var tyk, og til tider var det svært at se frem for sig. Vinden kom fra den ene side og tågen fra vandfaldet kom fra den anden. Det var meget ubehageligt, sagde Nik Wallenda i et direkte interview med ABC News, kort før han nåede i land.
Efter sidste krydsning forbød myndighederne linedans over Niagara, og Nik Wallenda har brugt to år på at få arrangementet sat i stand. Han har også fået tilladelse til at gå på line over Grand Canyon, men det vides ikke, hvornår han vil gennemføre sin næste store bedrift.