»Scooter« ofret for at redde Karl Rove

Alt skulle nu handle om præsidentens storetale og planer. Men søgelyset er allerede ved atflytte sig til straffesagen mod en af hans tidligererådgivere. "Scooter" Libby har detoneret en politiskbombe, der kan fjerne de sidste rester af tillid til Det Hvide Hus.

WASHINGTON: Det Hvide Hus var langt mere involveret i en grov smædekampagne imod en kritiker af Irak-krigen end hidtil antaget.

Det kom frem under fremlæggelsen af straffesagen imod Lewis »Scooter« Libby - den tidligere rådgiver for præsident George W. Bush og stabschef for vicepræsident Dick Cheney, der er tiltalt for at have løjet overfor forbundspolitiet FBI og et nævningeting i forbindelse med undersøgelsen af den såkaldte Plamegate-affære. Ifølge anklageren løj »Scooter« Libby bevidst for at dække over smædekampagnen.

Ifølge Libbys forsvarer var det et udslag af svigtende hukommelse. Det har hidtil været kendt, at vicepræsident Cheney i sommeren 2003 sendte »Scooter« Libby i byen for at modbevise beskyldninger om, at Det Hvide Hus havde manipuleret med efterretningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben før invasionen.

Kritikken kom fra diplomaten Joe Wilson, der på vegne af efterretningstjenesten CIA havde været i Afrika i 2002 for at afprøve en påstand om, at Saddam Hussein havde forsøgt at købe uran. En oplysning, han ikke kunne bekræfte. Alligevel havde præsident Bush brugt den i en tale i januar 2003.

»Scooter« Libby tog kontakt til tre reportere for - ifølge anklageren - at bevise, at Afrika-oplysningen var god nok, eller - ifølge forsvareren - for at forklare, at den fejlagtigeoplysning ikke var præsidentens ansvar, men kom fra efterretningstjenesten CIA. I den forbindelse gjorde han opmærksom på, at Wilsons kone, Valerie Plame, arbejdede i CIA, og at det var hende, der havde sendt ham afsted.

Underforstået: han vidste reelt ikke, hvad han talte om. Det har også været kendt, at præsidentens spindoktor, Karl Rove, og den tidligere viceudenrigsminister, Richard Armitage, lækkede de samme oplysninger til pressen.

Men i retten i Washington forklarede anklager Patrick Fitzgerald, at også to andre toprådgivere deltog i lækagen - kommunikationseksperten Dan Bartlett og dendaværende talsmand, Ari Fleischer. Det var den sammensværgelse, »Scooter« Libby forsøgte at dække over, da han løj over for bl.a. FBI, konkluderede anklageren.

»Hvordan kunne vi nå dertil, at stabschefen for vicepræsidenten gentagne gange løj over for statens efterforskere,« spurgte Patrick Fitzgerald retorisk.

Forsvareren Ted Wells fremlagde dokumenter, der viste, at »Scooter« Libby blev nervøs, da sagen eksploderede i løbet af sommeren 2003, og en undersøgelse blev sat i gang med henblik på at finde ud af, om nogen havdebrudt loven ved at afsløre identiteten på en hemmelig CIA-agent.

Det Hvide Hus havde offentligt sagt, at enhver, der viste sig at være indblandet, ville blive fyret - men havde samtidig forsikret, at Karl Roveikke var indblandet. Hvilket viste sig at være forkert.

»Scooter« Libbys navn blev i første omgang ikke nævnt. Det skete først, da Libby gik til vicepræsidenten og sagde - ifølge noter - at han ikke ville finde sig i at blive »offerlam« og »syndebuk« for at »redde« Karl Rove. Alle vidste, at Karl Rove blev anset som uundværlig for præsidentens genvalg i 2004.

Cheney bakkede Libby op og nedfældede et notat, hvori han skrev, at han »ikke vil beskytte en ansat og ofre manden, der blev bedt om at stikke sit hoved ind i kødhakkemaskinen, på grund af andres inkompetence.«

Sagt med andre: Cheney ville ikke ofre Libby til fordel for Rove, når Libby blot havde været sendt i byen for at rette op CIAs fejltagelser. Det Hvide Hus bøjede sig for Cheney og meddelte, at heller ikke »Scooter« Libby havde været indblandet i lækagen. Hvilket altså også var forkert.

Det står ikke klart, hvorfor »Scooter« Libby-lejren vælger at afsløre de interne stridigheder i toppen af Bush-administrationen. En af de fremmeste kendere af Plamegate-forløbet, redaktør og forfatter David Corn, vurderer, at »Scooter« Libby forsøger at lægge et røgslør ud over sagen for at skabe så megen forvirring og tvivl om sin rolle som muligt. Men det vil i bund og grund ikke ændre ved sagens kerne: At han muligvis løj.

Derimod står det klart, at retten i de kommende dage og uger omdannes til et skydetelt, hvor topfolk påstribe vil blive tvunget til at vidne imod hinanden. Cheney er indkaldt, og det bliver Rove, Fleischer og Bartlett sikkert også efter fremkomsten af de nyeoplysninger.

For præsident Bush må det være et »mareridt«, konstaterer David Corn.