Schweizerne siger nej til befolkningsloft på ti millioner
Aftale om fri bevægelighed i EU skulle ifølge forslag opsiges ved befolkning over ti millioner.

Aftale om fri bevægelighed i EU skulle ifølge forslag opsiges ved befolkning over ti millioner.

Den schweiziske befolkning siger ganske klart nej til et forslag om at sætte et loft på befolkningen til ti millioner.
Det viser foreløbige resultater fra søndagens folkeafstemning ifølge det schweiziske medie SRF.
Her sættes andelen af ja-stemmer søndag eftermiddag til 46,4 procent, mens andelen af nej-stemmer er 53,6 procent. Samtidig står det klart, at der ikke kan opnås flertal blandt Schweiz' kantoner, hvilket var et krav, skriver SRF.
Forslaget, som også har skabt international debat, lød, at Schweiz' befolkningstal skal begrænses til under ti millioner frem til 2050.
I øjeblikket bor der 9,1 millioner mennesker i Schweiz, der størrelsesmæssigt er lidt mindre end Danmark.
Hvis forslaget var blevet vedtaget, skulle myndighederne have begyndt at begrænse indvandringen, så snart befolkningstallet overstiger 9,5 millioner. Det anses for at være sandsynligt i 2030'erne.
Det kunne ske blandt andet ved at bremse tildeling af asyl og familiesammenføring.
Hvis befolkningen alligevel var nået op på ti millioner inden 2050, skulle Schweiz have opsagt aftalen med EU om fri bevægelighed for personer.
Forslaget blev fremsat af det nationalkonservative parti Schweizisk Folkeparti (SVP), som er både immigrations- og EU-kritisk.
Urs Bieri fra målingsselskabet har forklaret søndagens resultater til nyhedsbureauet Reuters.
Han siger, at der ganske vist er en udbredt bekymring blandt schweizerne angående befolkningstilvæksten.
Men folk var ikke overbeviste om, at "Keine 10-Millionen"- initiativet, som forslaget om befolkningsloftet hedder, var gennemtænkt, og der var bekymring for, om konsekvenserne ville være omfattende.
- Vælgerne var bekymrede for negative konsekvenser for Schweiz' forhold til EU og for arbejdsmarkedet, siger Bieri til Reuters.
- Folk var også bekymrede for ting som, om der var nok pleje- og sundhedsansatte. Der var også en følelse af, at i det aktuelle internationale miljø er det ikke smart for et lille land at gøre sådan noget, fortsætter han.
/ritzau/