Schengen udnyttes af kriminelle

Organiserede kriminelle netværk vil udnytte en indlemmelse af Rumænien og Bulgarien, fastslår Europol-rapport.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis Frankrig, Tyskland og andre modstandere af Rumænien og Bulgariens indlemmelse i Schengen-samarbejdet ønsker argumenter, kan de hente dem i en ny rapport fra det europæiske politisamarbejde, Europol.

Rapporten slår fast, at det pasløse Europa via Schengen-samarbejdet er en kæmpe mulighed for de grænseoverskridende kriminelle, som ifølge rapporten arbejder på at udvide deres interesser til hele EU, og som kan formodes at ville »udnytte de muligheder«, der vil opstå med en mulig indlemmelse af Bulgarien og Rumænien i Schengen-zonen. Samtidig vil mulige visumfritagelser til en række lande på det vestlige Balkan, Ukraine og Moldova gøre livet lettere for de kriminelle, fastslås det.

Ligesom Schengen gør det muligt for lovlydige EU-borgere at rejse frit, er det også en fordel for de kriminelle inden for en lang række aktiviteter, fremgår det.

- Rapporten er en analyse af de kriminelle organisationers aktivitet i de seneste to år. Den beskriver, hvordan de kriminelle organisationer har spredt deres aktiviteter, og at grupperingerne i langt højere grad end tidligere samarbejder med hinanden. De kriminelles mobilitet er større, og byttehandel er blevet mere udbredt, eksempelvis i udvekslingen af heroin og kokain.

Litauere og albansktalende forbrydere

Ifølge Rob Wainwright, direktør for Europol, har forbrydernes brug af internettet og mobilteknologien taget et tigerspring.

»Graden, de har udnyttet internettet og mobilteknologien til at understøtte deres arbejde, er gået meget hurtigt. Der er tale om brug af teknologi i arbejdet med kriminalitet helt anderledes end den form for cyberkriminalitet, vi hidtil har kendt. De moderne kommunikationsteknologier spiller også en meget stor rolle i den traditionelle off-line-kriminalitet som eksempelvis narkosmugling,« siger han.

Europol udpeger gangstere fra Litauen og albansktalende grupperinger fra Balkan som de stærkeste og bedst organiserede spillere i europæisk kriminalitet. De har systematiseret kriminaliteten og spredt sig over en lang række områder. Samtidig er de innovative, når det handler om at skabe nye forretningsområder. Europol nævner kopivarer, avanceret fusk med kreditkort og på det seneste svindel med CO2-kvoter som eksempler.

I takt med, at der er kommet stadig strengere straffe for f.eks. smugling og handel med narko, er de nye områder forholdsvis ufarlige for de kriminelle i kraft af de lave straffe.

- »Vi ser en modernisering og professionalisering i en grad, vi ikke har set stærkere før. De kriminelle syndikater formår samtidig at udnytte de effekter, som finanskrisen har haft for de europæiske befolkninger, hvor det virker som om, at der er en større grad af social tolerance over for eksempelvis forfalskede varer på det sorte marked.«

Samarbejdet imellem grupperne har ikke tidligere været så udbredt som nu. På tværs af store etniske, kulturelle, nationale og forretningsmæssige kulturforskelle formår de kriminelle netværk ifølge rapporten at stable samarbejder på benene, som ikke er set ført.

»Konsekvenserne af organiseret kriminalitet er øget i de sidste to år. Det er jeg overbevist om,« siger Rob Wainwright.