Saudiske grænsevagter dræbt

To saudiske grænsevagter blev dræbt, mens en tredje blev såret under et angreb ved grænsen til Irak mandag.

Saudi-Arabiens indenrigsministerium oplyser ifølge Reuters, at angriberne skød mod vagterne. Under skudvekslingen blev en af angriberne fanget, hvorefter han udløste en selvmordsbombe.

Angrebet fandt sted nær byen Arar ved grænsen til Iraks Anbar-provins. Identiteten på angriberne er endnu ukendt, men terrorgruppen Islamisk Stat kontrollerer store dele af den uroplagede provins.

BNB