Saudi-Arabisk konge udnævner ny kronprins

Læs mere
Fold sammen

SAUDI-ARABIEN: Saudi-Arabiens kong Salman bin Abdulaziz har onsdag dansk tid fyret sin yngre halvbror, Muqrin bin Abdelaziz, og har i stedet udnævnt sin nevø, Mohammed bin Nayef, til landets nye kronprins, oplyser statsligt tv ifølge Reuters.

Han udnævnte samtidig sin søn, prins Mohammed bin Salman, som stedfortræder for den nye kronprins, og erstattede landets mangeårige uudenrigsminister, prins Saud al-Faisal, med Saudi-Arabiens ambassadør i USA, Adel al-Jubeir.

Det vides endnu ikke, hvad der ligger til grund for de mange udskiftninger.

Kong Salman overtog selv tronen i begyndelsen af året, da hans halvbror Abdullah døde.

BNB/Reuters