MELLEMØSTEN: Den saudi-arabiske kronprins har netop betegnet sit lands ageren de seneste 30 år som »unormal«.
Det siger Muhammed Bin Salman i et interview med The Guardian, og tilføjer, at han vil genindføre den moderate islam, der engang herskede i Saudi-Arabien.
Den udtalelse er noget nær et jordskælv i islams eget hus. Det er en potentiel bombe under Saudi-Arabiens egen officielle fundamentalistiske tolkning af islam gennem mange år. Det varsler en opblødning af de saudi-arabiske islamtolkninger, der de seneste årtier har været den ideologiske sump, som både al-Qaeda og Islamisk Stat har slået rødder i.
Med sin udtalelse om at vende tilbage til en mere moderat form for islam placerer Muhammed Bin Salman sig som en af de mellemøstlige aktører, der netop synes at forstå, at statsstøttet islamisk fundamentalisme er endt i kaos.
I Egypten har præsident Abdelfattah al-Sisi ytret lignende intentioner for både at skabe et ideologisk alternativ til landets Muslimske Broderskab og salafister.
Både Muhammed Bin Salman og Abdelfattah al-Sisi forsøger at forme en islamtolkning, der passer til det 21. århundrede. En islamtolkning, der ikke per definition er i krig med Vestens demokratier, og hvor nye fortolkere udskifter den gamle garde af fundamentalister i spørgsmål om eksempelvis kvinders status.
Muhammed Bin Salman høster allerede enorm popularitet blandt Saudi-Arabiens unge for at implementere visse begrænsninger af det såkaldte religiøse politi, og ved at stå bag det seneste dekret, der tillader kvinder at køre bil.
Alle ved, at disse er kosmetiske handlinger. Men med kronprinsens seneste udtalelse til The Guardian varsler Muhammed Bin Salman for første gang, dog uden at gå i detaljer, at mere venter forude.
At løsne op på kvindeundertrykkelsesfronten er let, fordi det er populært blandt den del af befolkningen, der kalder sig Saudi-Arabiens fremtid. At udskifte islamtolkninger, der har spillet en rolle i saudi-arabisk politik siden 1920erne, er en langt større udfordring.
Det vil nemlig også omfatte et opgør med Saudi-Arabiens ideologi-eksport via oprettelse af moskeer og religiøse skoler i store dele af verden. En eksport, der har købt Saudi-Arabien indflydelse og status gennem årtier.
I sit interviewet giver Muhammed Bin Salman upræcist, men meget belejligt, det iranske præstestyre, der blev oprettet i 1979, skylden for Saudi-Arabiens »unormale« opførsel de seneste 30 år.
Det er en taktisk udtalelse, der skal gøre det lettere for ham at sælge ideen om forandring på hjemmefronten. For hvilke saudi-arabere vil forsvare at fortsætte en kurs, der ene og alene er et produkt af kongerigets hovedfjende, Iran?
Samtidig er den kommentar med til at fremstille Iran som den absolutte hovedbastion for muslimsk fundamentalisme, nu hvor kalifatet er væltet og Saudi-Arabien er på ny kurs.
I praksis ved Saudi-Arabiens kronprins, at vejen fra en af verdens mest fundamentalistiske tolkninger af islam til en mere moderat udgave er lang og rig på forhindringer.
Det er derfor, han lægger ud med at tage populære og let fordøjelige skridt, som loven, der giver kvinder ret til at køre bil. Men hans udtalelser skaber et momentum, som Mellemøsten ikke har set mage til i årtier.