Saudi-Arabiens »hemmelige« domstol kvæler al kritik: Forfattere og aktivister får dødsstraf

De anklagede bliver nægtet advokatbistand, varetægtsfængslet i isolation og dømt på baggrund af tilståelser, som er tvunget ud af dem gennem tortur. Sådan skriver Amnesty International om en særlig domstol, som Saudi-Arabien bruger til at retsforfølge landets kritikere.

Da Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, kom til magten, lovede han et væld af nye, sociale reformer, som skulle sikre befolkningen større frihed. Men med den anden hårdt begyndte han at slå dobbelt så hårdt ned på kongedømmets kritikere. Arkivfoto: Alexey Nikolsky/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Da Saudi-Arabien etablerede en ny domstol for terrorsager, var det meningen, den skulle bruges til at bekæmpe ekstremisme i landet.

Men i stedet er det regimets egne kritikere, der bliver idømt hårde straffe ved den særlige domstol. Forfattere, journalister, menneskerettighedsaktivister og økonomer er i de seneste fem år blevet idømt op til 30 års fængsel – og i nogle tilfælde endda dødsstraf.

Det viser en undersøgelse, foretaget over fem år af Amnesty International, skriver The Guardian.

Domstolen blev oprettet i 2008 for at finde og straffe de saudiarabere, der blev anklaget for at være medlemmer af eller støtte terrorgruppen al-Qaeda.

Men siden 2011 har den Specialiserede Kriminaldomstol, som den hedder, systematisk benyttet sig af antiterrorlove og indsatser mod cyberkriminalitet til at bekæmpe kongedømmets egne kritikere, hævder Amnesty International nu.

»Hvert stadie af domstolens juridiske proces er præget af menneskerettighedskrænkelser; de anklagede bliver nægtet advokatbistand, varetægtsfængslet i isolation og dømt på baggrund af såkaldte tilståelser, som er indsamlet gennem tortur,« siger Heba Morayef, chef for Amnestys mellemøstprogram, til The Guardian.

Ifølge Amnesty Internationals rapport har domstolen benyttet sig af tortur mod dem, der stod anklaget ved den. Mindst 20 personer er blevet idømt dødsstraf, og 17 er allerede blevet henrettet.

Siden 2017 har Saudi-Arabiens kronprins og de facto leder, Mohammed bin Salman, lovet sociale reformer, som skal sikre befolkningen større frihed.

For eksempel har han lempet landets konservative formynderskabslove, så kvinder nu både må køre bil og rejse ud af landet uden at få tilladelse af en mandlig værge først.

Men med den anden hånd har han samtidig slået hårdt ned på enhver form for kritik og modstand mod hans kongedømme, og antallet af fængslinger er steget drastisk, efter at Mohammed bin Salman kom til magten.

I 2019 kom det frem, at kronprinsen står bag en slags interventionsgruppe, som har til opgave at lukke munden på regimets kritikere. I året op til drabet på den regimekritiske journalist, Jamal Khashoggi, stod gruppen også bag kidnapninger, overvågning, tortur og fængslinger af folk, der udtalte sig kritisk om styret.

Ifølge beretninger fra to organisationer bliver anholdte aktivister, hvoraf mange er kvinder, som har kæmpet for kvinders rettigheder, tortureret med elektriske stød, slag og seksuelle krænkelser i Saudi-Arabiens fængsler.