Sarkozy som konservativ kriseterapeut

Da endnu en topkandidat til at afløse den skandaleombruste konservative præsidentkandidat takkede nej, trådte den tidligere præsident i karakter.

Den tidligere premierminister, Alain Juppé, her bag tidligere præsident Nicolas Sarkozy, ønsker ikke at deltage i kampen om præsidentposten. Foto: Valery Hache/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er dette præsidentvalgs forbandelse: Alle de stærkeste taler er afskeds­taler,« skrev forfatteren og journalisten Raphaël Glucksmann mandag formiddag på Twitter.

Kort forinden havde Alain Juppé leveret den seneste – men næppe den sidste – af slagsen. Juppé, der i november tabte primærvalget i det konservative parti, Les Républicains (LR), til François Fillon, har de seneste dage lignet en naturlig afløser for den skandaleplagede og stadig mere isolerede officielle kandidat.

Flere meningsmålinger har endog spået den tidligere premierminister gode chancer for i så fald at blive Frankrigs næste præsident.

Men Juppé skal – selv om »en lang række henvendelser« i løbet af weekenden havde fået ham til at »tøve« – ikke have noget klinket, fastslog han mandag og nævnte en række gode grunde til sin beslutning.

For det første ser han sig ude af stand til at samle et LR splittet i adskillige fraktioner, hvoriblandt en »radikaliseret kerne« har slået jernring om Fillon. For det andet repræsenterer han med sine 71 år og en gammel dom for korruption ikke den uantastelige fornyelse, som de franske centrumhøjrefløjsvælgere skriger stadig mere hysterisk på.

Ti dage til deadline

Men hvad så blot ti dage før, præsident­kandidaterne skal aflevere deres stiller­underskrifter, hvorefter bordet fanger for de konservative? Skal Fillon, der trods massiv faneflugt blandt sine kampagnemedarbejdere hidtil har nægtet at trække sig, have lov at løbe linen ud?

Også selv om det efter al sand­synlighed betyder, at de konservative for første gang siden Anden Verdenskrig ikke vil være repræsenteret ved valgets anden runde?

Knap havde Juppé slået op i banen, før Nicolas Sarkozy tog føringen i forsøget på at finde en løsning. Den tidligere præsident, der ligeledes måtte se sig besejret ved primær­valget i november, befinder sig ideologisk tættere på Fillon, men frygter at hans tidligere premierminister vil løbe ind i en øretæve af historiske dimensioner med katastrofale konsekvenser for det umiddelbart efterfølgende valg til Nationalforsamlingen.

I et forsøg på at overbevise ham om det, har Sarkozy – ifølge kilder tæt på den tidligere præsident – sendt en af sine løjtnanter i byen med et fordelagtigt tilbud: Hvis Fillon indvilliger i frivilligt at trække sig, får han lov til selv at udpege sin efterfølger. Hvad der sker, hvis han fortsætter med at holde på sin ret som klar vinder af et primærvalg med massiv deltagelse, melder historien pt. ikke noget om.

Men man vil af al magt forsøge at undgå en traumatisk løsning, der i værste fald kan sende Fillons mest trofaste støtter i armene på Front National og Marine Le Pen.

Tirsdag eftermiddag eller onsdag mødes Fillon, Juppé og Sarkozy på sidstnævntes initiativ for på tremandshånd at gøre det sidste forsøg på at nå frem til et kompromis.

Fortsættelse følger. Samt, med stor sandsynlighed, endnu en stærk afskedstale.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.