Sarkozy klar til forretninger med Gaddafi

Verden over lød der i går fordømmelse af Libyens oberst Gaddafi efter hans vellykkede afpresning i sagen om de seks bulgarske sundhedsarbejdere. Men Europa har så megen brug for Gaddafi, at man er villig til at omfavne diktatoren.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy (tv.), mødtes med Libyens leder Muammar Gaddafi i Tripoli i går. Foto: Patrick Kovarik/AFP Fold sammen
Læs mere

I Sofia var der glæde. I Tripoli var der vrede. Og i resten af verden var der forundring og moralsk ubehag ved at følge udviklingen i sagen om Libyens groteske afpresning af verdenssamfundet i forbindelse med tirsdagens udlevering af seks uretfærdigt dømte bulgarske sundhedsarbejdere til regeringen i Sofia.

Men uanset de mange følelser stod det i går klart, at det er de økonomiske og realpolitiske beregninger, der har vundet i sagen. Og det uanset, at man har måttet gribe til mystisk parallel-diplomati, lyssky pengemænd og en politisk gavebod fra EU for at sikre løsladelsen af de seks bulgarske statsborgere.

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy landede i går eftermiddag i Tripoli, hvor han i aftes var gæst hos oberst Gaddafi ved en middag i Bab Azizia-paladset.

Frankrigs præsident, der både i Paris og andre steder kritiseres for sin politiske udnyttelse af sagen, lagde ikke skjul på, at han rejste til Libyen for at arbejde for private og statsejede franske virksomheders interesser.

»Vi vil udvikle vores relationer til dette land. Det er der ingen grund til, at vi ikke skal gøre,« sagde finansminister Christine Lagarde i går.

Fransk erhvervsliv ønsker at samarbejde med Libyen både inden for energi, infrastrukturprojekter og meget andet.

Løfte om normalisering
Den årelange strid om de seks bulgarere, der har været fængslet siden 1999, har ikke kun været et problem for sagens seks hovedpersoner. Striden har også blokeret for et fuldt samarbejde og partnerskab mellem EU og Libyen.

Men tirsdag gav EU et løfte om at normalisere unionens relationer til Libyen et løfte som Belgiens udenrigsminister Karel de Gucht dog erklærede, at han vil se nøje på ved næste udenrigsministermøde. Både EU og Libyen har store interesser på spil, påpeger centerleder ved Center for Mellemøst-studier under Syddansk Universitet, Peter Seeberg.

»Libyen har meget betydelige ressourcer af olie og gas, og der er noget med, at den libyske olie har en ekstra god kvalitet. Omvendt har Libyen brug for vestlige eksperter til at udvide og vedligeholde den infrastruktur, der er knyttet til olie- og gasudvindingen. Samtidig har Gaddafi brug for udenlandsk ekspertise i forbindelse med hans meget ambitiøse vandprojekt,« siger Peter Seeberg.

Jagten på bådflygtninge
Selv om Libyen på grund af olien og gassen er et rigt land, har ørkenlandet stået i stampe på grund af den internationale handelsembargo, som Libyen blev straffet med efter to libyske agenters terrorbombe mod et amerikansk passagerfly i 1988.

Handelsembargoen blev ophævet i 2004, og nu har Libyen brug for udenlandske investeringer til sundhedssektoren, havne, veje, lufthavne, togdrift og flere andre samfundsopgaver. Gaddafi vil også modernisere landets statslige banker og er på jagt efter partnere til en delvis privatisering.

Peter Seeberg peger også på, at Libyen har et stort potentiale som turistland, og at det også derfor er i Gaddafis interesse at opnå EUs stempel som stueren.

Mens nabolandene Marokko og Tunesien årligt besøges af seks millioner turister, er det kun omkring 300.000 turister, der lægger vejen forbi Libyen, der ellers har enestående antikke ruiner, der med Peter Seebergs ord »får Forum Romanum i Rom til at ligne en meningsløs bunke murbrokker«. Dertil kommer Libyens uberørte strande og enorme ørken.

EU-landene kan også gøre sig mindre afhængig af Ruslands olie og gas ved at satse på Libyens sorte guld.

Og det er afgørende at få forbedret forholdet til Gaddafi, fordi han har magten til at hjælpe EU med at dæmme op for strømmen af afrikanske bådflygtninge, der i høj grad og med Gaddifis accept har brugt Libyen som transitland.

Libyen har hidtil nægtet at tage illegale flygtninge fra tredjelande tilbage.