Sarkozy i Afghanistan

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, ankom lørdag morgen til Afghanistan, hvor han skal mødes med præsident Hamid Karzai og besøge franske soldater.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kom til Afghanistan tidlig lørdag morgen, hvor han i hovedstaden Kabul skal mødes med sin kollega Hamid Karzai og senere besøge udstationerede franske soldater.

Det sagde en talsmand for den franske leder.

Det var ingen oplysninger om, hvad de to præsidenter konkret skal diskutere under deres samtaler.

Frankrig har udstationeret soldater i Afghanistan siden slutningen af 2001, da amerikanske soldater fjernede Taliban-bevægelsen fra magten i det sydasiatiske land.

Det er første gang Sarkozy besøger Afghanistan, og rejsen kommer samtidig med tiltagende vold i landet. De franske soldater er for det meste udstationeret i og omkring hovedstaden Kabul, mens der kun er få franske soldater i den sydlige del af landet, hvor der er daglige sammenstød mellem Taliban og udenlandske soldater.

/ritzau/Reuters