Sarkozy blev kronet på napoleonsk maner

Mellem 80.000 og 100.000 tilhængere hyldede den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy som en rockstjerne, da han i går blev kåret som det konservative Frankrigs præsidentkandidati en ceremoni, der var kejser Napoleon værdig.

Frankrigs borgelige UMP-parti kårede i går Nicolas Sarkozy som præsidentkandidat. Kåringen skete ved en storstilet og iscenesat ceremoni i Paris. Men præsident Jacques Chirac fraværs lagde en skygge over arrangementet. Her lader Sarkozy sig hylde sammen med forsvarsminister Michèle Alliot-Marie. Foto: Dominiqua Faget/AFP Fold sammen
Læs mere

PARIS: "Sarkozy, er det dig?" Jacques Chirac kastede et blik på den lille aktivist, som nogen havde fortalt ham kunne ruske op i den sovende partikongres. "Du har to minutter."

Men den da 20 år gamle Sarkozy nøjedes ikke med, hvad han blev tilbudt. Han tog tyve minutter, han tog salen med storm, han overskyggede dem alle den dag i 1975.

Måske fortrød Chirac i går, at han dengang overlod scenen til den ambitiøse yngling. I hvert fald glimrede præsidenten ved sit fravær, da Sarkozy indtog tribunen i Paris' største kongrescenter for at nyde højdepunktet af sin politiske karriere: at blive udnævnt til præsidentkandidat for Chiracs borgerlige parti UMP.

"30, 29, 28(...) 3,2,1." Lyset går i sort. Stilhed.

Da der blændes op, indtager Sarkozy en scene på størrelse med et melodigrandprix, mens scenariet med en kæmpetrappe i bølgende blåt, hvidt og rødt transmitteres til seks enorme storskærme.

Og denne gang nøjes han ikke med tyve minutter.Han har ikke længere behov for at spørge nogen om lov - og slet ikke Chirac, der har skyet ham som pesten siden han ved præsidentvalget i 1995 støttede rivalen Edouard Balladur. Men alligevel har accepteret ham som indenrigsminister på grund af hans uomgængelige popularitet.

Sarkozy holder i næsten halvanden time de mellem 80.000 og 100.000 tilhængerefangen med en tale, der i sig selv er et opgør med den franske overklasses stive bureaukrat-sprog.

I stedet taler han om børn der er blevet bortførtaf onde forbrydere og en munk der har fået skåret halsen over af islamiske terrorister. "Jeg er oprørt over retsvæsenet, der ignorerer ofrene," siger han og slår endnu engang ud mod blødsødne franske dommere, som lader forbryderne gå.

Han drømmer om "et samfund hvor eleverne rejser sig, når lærerne kommer ind" og hvor drenge "ikke bærer kasket i klassen".

Og han rækker hånden ud protestvælgerne, der har truet med at stemme på den radikale højrefløjspopulist Jean-Marie Le Pen,og til venstre mod arbejdere "der ikke længere tror på den stillestående venstrefløj".

Han fortæller seerne hjemme i de små stuer, hvorfor han er manden der skal rette op på deres selvtillid og genskabe et stort Frankrig.

Bagefter giver et drengekor den hele armen med Marseillaisen, mens Sarkozy går rundt og trykker hænder. Men der mangler ikke kun Chiracs. Også Chiracs tro væbner premierminister Dominique de Villepin gjorde en pointe ud af blot at møde op uden at stemme og uden at blive for at høre talen. Såi stedet må Sarkozy nøjes med opbakning fra forsvarsminister Michèle Alliot-Marie, der kun i sidste øjeblik opgav at stille op mod Sarkozy af frygt for at svække partiet.Ved bagindgangen gør Sarkozys støtter alt for at nedtone spliden med Villepin og påpeger, at selvom kun 69 procent af partimedlemmerne gad stemme, var det kun to procent af de afgivne stemmer der var blanke i protest mod fraværet af modkandidater.

"Han kom. Det var det vigtigste," lyder det fra tidligere udenrigsminister Michel Barnier, da Berlingske Tidendespørger til Villepins manglende opbakning. "Det er latterligt. Alt er ordnet nu," siger Sarkozys mor på vej ud til bilen og roser sin søn. "Han var formidabel," siger madame, inden hovedpersonen selv under stor tumult bliver væltet ind i en bil, mens autografhungrende fans skriger "Nicolas, Nicolas!