San Francisco har fået nok af de hjemløse

San Francisco er de hjemløses hovedstad, og det har altid været politisk ukorrekt at skælde ud på dem, for byen er også tolerancens hovedstad. Men nu siger selv borgmesteren stop, han vil have de hjemløse væk fra gadebilledet, og et stort flertal støtter loven. Hvad sker der?

San Francisco har været kendt for sin tolerance over for hjemløse, men nu er problemet blevet for stort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcio Sanchez
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvinden – og det er vist en kvinde – kommer løbende som skudt ud af en kanon. Hun råber et eller andet, som er uforståeligt, og hendes arme rækker mod himlen.

Hun har sikkert et navn, måske har hun engang haft et hjem, men nu er hun bare endnu et medlem af den zombiehær, der befolker gaderne i San Francisco. Skidt og sol og smog har givet både hende og hendes tøj en ubestemmelig farve, og hendes alder kan kun fastsættes som et sted mellem 30 og 60 år.

Hvad vil hun? Hvorfor råber hun? Er hun til fare for andre end sig selv?

Hun skyder forbi gadehjørnet og nærmer sig en anden hjemløs kvinde, som hun begynder at overfuse og overspytte, og snart rives de som to vildkatte i en baggård.

Men det er ikke en baggård. Det er i et forholdsvis trafikeret og turisttungt hjørne af San Francisco, kun et mandigt stenkast fra byens messecenter og hotellerne ved Union Square, og det mest interessante er ikke optrinnet, men derimod reaktionen.

De fleste forbipasserende fortsætter med at passere forbi, og kun en turistfamilie – mor, far og to børn – står stille og betragter begivenhederne. De fleste beboere og besøgende i San Francisco er vant til gadebeboere, som på en eller anden måde går amok, kaster op, urinerer, tager stoffer, truer-tigger, slås eller bare kollapser midt i bybilledet.

Sådan har det altid været, sådan vil det altid være – i det mindste ind til nu.

Nok er nok

For USAs mest tolerante storby har tilsyneladende fået nok af også at være USAs mest hjemløse storby. Den demokratiske borgmester Gavin Newsom klemmer på for at få vedtaget en lov, som vil forbyde hjemløse at sidde eller ligge på byens fortove i de fleste af døgnets timer, og en ny meningsmåling viser, at 71 pct. af indbyggerne støtter den nye, hårde linje.

»Vi er meget overraskede over resultatet af meningsmålingen,« siger Steve Falk, formand for erhvervsrådet i San Francisco.

Det var ham og hans gruppe, der gennemførte målingen.

»San Francisco er ellers en tolerant by, og indbyggerne har traditionelt været meget tolerante over for folk, der lever på gaden.«

Men nok er nok, og hvad der før har været politisk ukorrekt at sige her i Tolerancekøbing, er nu blevet til et borgmesterinitiativ – og en udbredt holdning. Som en opinionsmåler har sagt til San Francisco Chronicle: »Det er som om, der har været et pludseligt sindelagsskift … Man er ikke længere facist, hvis man udtaler sig imod de hjemløse,« fastslog David Latterman.

Det er alt sammen nye toner i en by, som hvert år bekoster 200 mio. dollars på hjemløse, og som har den amerikanske rekord for flest hjemløse per indbygger. I løbet af et år er 17.000 mennesker i kortere eller længere tid hjemløse i San Francisco, og den hårde kerne består af 5.000 permenant hjemløse, og det er flere end f.eks. New York, som har ti gange så mange indbyggere.

Pionerer i hjemløseland

Det milde klima og den tolerante attitude er forklaringen på San Franciscos magnetiske tiltrækningskraft; Her kan man året rundt bo på gaden uden at fryse eller svede ihjel, og byen har mange – og gavmilde ressourcer – for hjemløse. Man kan få lægebehandling, metadon og en rigtig seng, hvis man trænger til det, og indbyggerne og politiet har traditionelt betragtet gadehæren som endnu en alternativ livsstil i en by, der er berømt for alternative livsstile.

Når det overhovedet er blevet anderledes, skyldes det ifølge eksperter for det første, at huspriserne i alle andre dele af San Francisco-området blev så obskønt høje, at der kun var de mindre tillokkende områder tilbage for studerende, kunstnere og førstegangskøbere, og de bosatte sig som moderne pionerer i det hjemløse land. Nu boede der lige pludselig andre end anonyme søvngængere med indkøbsvogne syd for Market Street og vest for rådhuset, og pionererne krævede en vis orden i sagerne.

For det andet blev det hjemløse problem ikke bedre. Fortalere for de hjemløse blev ved med at love, at hvis man blot investerede lidt flere penge og ressourcer i problemet, så ville det løse sig. Men det løste sig ikke, tværtimod; Skatteyderne brugte flere og flere penge på de hjemløse, men problemerne blev ikke færre og resultatet er det nuværende sid-og-lig lovforslag.

Fixer på åben gade

Oprindeligt ville borgmester Newsom ikke være med til loven, som bemyndiger politiet til at komme efter hjemløse, der sidder eller ligger i dele af byen i dagtimerne. Forslaget ville bare splitte byen, sagde han, men efter han selv flyttede til Haight Ashbury nabolaget og gik en tur med sin lille datter, oplevede han problemet på klos hold – en lørdag morgen sad en hjemløs midt i det hele og tog narko.

»Jeg troede ikke mine egne øjne,« har borgmesteren sagt til flere medier.

»Jeg forstår slet ikke, at beboerne har kunnet leve med problemet i alle disse år,« sagde han til San Francisco Chronicle.

Derfor fremsatte han forslaget, som et flertal i byrådet ganske forventeligt har stemt ned, og borgmesteren går nu direkte til vælgerne. Loven kommer til afstemning 2. november.

De hjemløses fortalere siger, at borgmester Newsom og hans meningsfæller bare bruger en udsat gruppe som »politiske syndebukke«.Man kan altid komme efter de hjemløse, siger Jennifer Friedenback fra Coalition on Homelessness til avisen The Examiner, men det »er ikke en produktiv måde at løse problemet på.«

Tilbage ved Union Square er den hjemløse kvinde med de fægtende arme og det rasende blik faldet til ro – helt bogstaveligt. Efter opgøret med den anden hjemløse kvinde er hun drattet om på fortovet, og her ligger hun nu. Forbipasserende skridter over hende og lader som om, de ikke ser hende - og sådan har San Francisco klaret problemet. I det mindste ind til nu.