Samuel Huntington død

Den kontroversielle Harvard-professor, Samuel P. Huntington blev 81 år.

Professor Samuel P. Huntington, der mente, at kultur vil være årsag til fremtidens krige, er død. Fold sammen
Læs mere
Foto: Regina Kuehne/AFP

»Civilisationernes sammenstød«.
Det var det begreb, der gjorde den amerikanske professor Samuel P. Huntington verdenskendt og udskældt med ét slag, da han i 1996 udgav bogen af samme navn.

Samuel P. Huntington var ellers ikke kendt som en stridmand for herren, men snarere en intellektuel helt ind til marven af sine ben. »En meget tør, stilfærdig og høflig mand«, siger tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der mødte Huntington på Harvard i efteråret 1997, hvor Ellemann holdt den årlige Paul-Henri Spaak Lecture.

Denne akademiske form synes at gælde, uanset om Huntington forelæste på Harvard, hvor han tog sin ph.d., underviste fra 1950 og indtil sidste år, oprindeligt som ekspert indenfor modernisering af afkoloniserede stater. Eller når han skrev videnskabelige artikler og bøger om så forskellige emner som konservatisme, civilisationernes sammenstød og indvandringen i USA. En kort tid var han tillige i Det Hvide Hus, som rådgiver for præsident Jimmy Carter.

Huntingtons berømte analyse var, at mennesker i verdens syv store civilisationer (samt Afrika) nok for manges vedkommende hører samme musik og drikker samme læskedrikke. Men de værdiforestillinger der ligger nedenunder, er i flere tilfælde så forskelligartede, at sammenstød mellem kulturer, ikke ideologier, synes uomgængelige i fremtiden. Og derfor må Vesten være forberedt på forsvar, på alliancedannelse og i det hele taget afholde sig fra militære eventyr i andre civilisationers område, hvor man gennemtrumfer egne værdier:

»I den nye verden med etniske konflikter og civilisationernes sammenstød, lider den vestlige tro på vestens universelle kultur på tre problemer: den er falsk; den er umoralsk; og den er farlig (...) Imperialisme er nødvendigvis universalismens logiske konsekvens«.

I særdeleshed pegede han på faren for sammenstødet mellem fundamentalistisk islam og den vestlige verden, men også mellem den ortodokse tradition i Rusland, Serbien, og den ene halvdel af Ukraine. Begge steder synes erfaringen at vise, at han haft en vigtig observation, uanset om man abonnerer på tesen om, at kultur er udslagsgivende: Balkankrigene, 11. september 2001 og Ruslands aggressive linje i de senere år.

Men, bogen fik han dengang ikke meget tak for i kredsen af udenrigspolitisk engagerede, hvor en demokratisk idealisme var fremherskende i årene efter den Kolde Krigs ophør, f.eks. indgrebet på Balkan mod diktatoren Milosevic i Ex-Jugoslavien.

Kritikken lød bl.a., at Huntington var offer for egne fikse ideer, at demokrati og menneskerettigheder var den ny globale norm i international politik, og at individer aldeles ikke er tvunget til at dele en bestemt civilisations værdier, fordi de er født ind i den; tværtimod foregår der ofte kampe indenfor disse kulturer, som meningsmålinger også viser finder sted i den muslimske verden mellem moderate og ekstreme kræfter.

Siden skrev han et digert værk, »Who Are We?« fra 2004 om indvandringen til USA. Det blev meget citeret som partsindlæg i den efterhånden langvarige debat, der har været om, hvorvidt særligt indvandringen fra Mexico og Sydamerika truer den nordamerikanske identitet; og dermed den traditionelle hvide, angelsaksiske protestantiasme. Huntington frygtede dette og anså i det hele taget indvandringen som en reel trussel.

Tidsmæssigt faldt bogen sammen med en stigende (illegal) indvandring, der særligt i konservative kredse øgede frygten for, at den engelsksprogede kultur, som stadig udgør USAs nationale identitet, er på retur:

»Det kulturelle Amerika er under belejring. Og som den sovejetiske erfaring viser, er ideologi er svagt kit til at holde folk sammen, som ellers mangler kilder til racemæssigt, etnisk og kulturelt fællesskab«.

Samuel P. Huntington blev født 18. april 1927 i New York og døde 24. december 2008 på ferieøen Marthas’ Vineyard i det nordøstlige USA.