Syriens præsident, Bashar al-Assad, åbner nu døren for forhandlinger direkte med USA, efter at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, for to uger siden signalerede, at USA i sidste ende må forhandle med Assad, som USA ellers ønsker fjernet fra magten.

Assad kom med udtalelsen til den amerikanske TV-station CBSs journalistiske flagsskibsprogram »60 minuttes«, men understregede, at der indtil nu ikke har været nogen direkte kontakt med USA. Udtrykket »direkte« er allerede blevet genstand for en større diskussion i USA.

For det er kun to uger siden, at Kerry kom med den omstridte udtalelse om, at USA »i sidste ende er nødt til at forhandle« med den syriske diktator. Knap var udtalelserne faldet, før den amerikanske regering forsøgte at trække i land ved at understrege, at USAs politik stadig er, at Assad skal væk.

For det var isoleret set en markant udtalelse, der viser om noget den frustration, Det Hvide Hus lige nu oplever i både Syrien og i Irak, hvor Islamisk Stat i over et år har sat dagsordenen og erobret landområder og byer.

USA mangler brugbare alternativer til Assad-regimet. Og i mangel af samme har man kun et holdepunkt – nemlig den diktator, man ellers ønsker fjernet.

For Kerry sagde ikke, at USAs grundlæggende synspunkt stadig er at fjerne Assad fra magten. Han sagde derimod, at det er USAs strategi at presse ham til forhandlingsbordet, hvilket fortolkes som et markant udenrigspolitisk skifte for præsident Barack Obamas administration.

»Vi presser på for at tvinge ham til at forhandle, og derfor skal det lykkes at opretholde et stigende pres på Assad,« sagde Kerry. Det var en så markant udtalelse, at den ikke alene satte alarmklokkerne i gang hos den syriske opposition, men også fik både demokrater og republikanere i USA til at stille sig selv spørgsmålet, om præsidenten helt har givet op.

Det er ikke nyt, at USA har ønsket at få forhandlinger igang mellem oppositionen og Assad-regimet om en løsning på konflikten. Men det har hele tiden været med den dagsorden, at det skulle være på betingelse af, at Assad opgav magten. Men kritikerne siger, at den amerikanske præsident i virkeligheden har opgivet tanken om at få oppositionen til at spille en rolle, og at det nu drejer sig om at få inddæmmet Islamisk Stat og al-Qaeda i Syrien, selv om det så sker på bekostning af det internationale samfunds ønsker om at få fjernet Assad.

Derfor har udenrigsministeriet i Washington sammen med Det Hvide Hus brugt tid på at begrænse skaderne efter Kerrys meget åbenmundede udtalelser ved at forsøge at forklare, at der »intet er ændret i den amerikanske politik«, og at slutmålet stadig er at få Assad fjernet.

Men er det muligt, at Kerry blot har glemt tilføjelsen om, at Assad skal fjernes fra præsidentposten? Eller udtrykte han i virkeligheden Obamas stigende frustration over realiteterne på slagmarken, og at man reelt har opgivet at få ændret situationen markant i Syrien?

Mistanken om, at det netop er det, der er tilfældet, næres af flere udtalelser i den senere tid. Forleden sagde den amerikanske efterretningstjeneste CIAs direktør, John Brennan, at det ikke er i USAs interesse at se Syrien falde helt fra hinanden. Bare tanken om, at Islamisk Stat kunne erobre Damaskus var nok til, at han lå vågen op natten.

»Det sidste, vi ønsker at se, er at IS eller al-Qaeda marcherer ind i Damaskus,« lød det fra CIA-direktøren i Council of Foreign Relations i Washington.

Og Berlingske oplevede for et stykke tid siden en diskussion mellem to personer om netop samme spørgsmål på en stor anerkendt tænketank i Washington, hvor den ene af forskerne, som bruges som rådgiver af Obama-administrationen i spørgsmål om Mellemøsten, »tænkte højt« og spurgte, hvad der ville ske, hvis ikke Assad sad i Damaskus. »Så ville Islamisk Stat overtage det hele, og det ville være forfærdende,« som han udtrykte det. Udtalelsen gav anledning til en større diskussion om Assad.

Men der er ingen tvivl om, at netop spørgsmålet om Syrien er blandt topemnerne lige nu i den amerikanske hovedstad. Derfor bliver Kerrys udtalelser heller ikke set som en tilfældighed, men som et udtryk for, at det kan blive nødvendigt at lave en »praktisk« ordning for at tvinge Islamisk Stat på retræten. Kerrys udtalelser har ikke skabt større klarhed over situationen. Og alle venter på et bredere udspil fra Obamas side, selv om kritikerne af Obama siger, at han har mistet initiativet, både hvad angår Mellemøsten og Ukraine. I Ukraine til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og i Mellemøsten til Assad og til Iran.