Saddams tak til Jörg Haider

Iraks despot Saddam Hussein skal omkring den anden golfkrig have foræret den nu afdøde, østrigske populist Jörg Haider millioner af dollar som tak for besøg i Bagdad og pæne ord om regimet.

Det irakiske nyhedsbureau INA udsendte 5. november 2002 dette billede af den østrigske politiker Jörg Haider sammen med Iraks leder, Saddam Hussein. Nu har et østrigske nyhedsmagasin påvist, at Haider modtog fem millioner dollar under besøget. Fold sammen
Læs mere

Østrig har en vis forkærlighed for skandaler. De mest markante har de sidste 25 år drejet sig om tidligere præsident Kurt Waldheim og den populistiske politiker Jörg Haider. Begge er døde nu, men ugemagasinet Profil, der i 1980erne afdækkede Waldheims lidet heltemodige indsats under Anden Verdenskrig og senere skrev de mest forbavsende ting om Haider, har i disse dage slået til igen. Haider, fortæller bladet, indkasserede sammen med en partifælle fem millioner dollar af den irakiske diktator Saddam Hussein under et besøg i Bagdad 2002. Beløbet svarede dengang til 30 millioner kroner.

Det er ikke en fuldstændig chokerende nyhed. Haider, der ledte det oprindeligt liberale FPÖ og senere dannede sit private parti BZÖ, elskede store biler, udsøgte klæder og smukke mennesker, ikke mindst mænd. Han rejste hid og did, og havde et bedre forhold til Saddam og dennes libyske kollega Muammar Gaddafi end til de fleste vestlige nøglefigurer.

Det har imidlertid været vanskeligt at dokumentere, at Haider ligefrem fik penge af sine venner, og da hans hustru havde bragt en formue ind i ægteskabet, var det ikke umuligt, at finansieringen fandt sted i familiens skød.

Dokumentet

Den seneste udgave af Profil gør det dog svært at bevare barnetroen. Magasinet aftrykker et dokument, der skal stamme fra det irakiske indenrigsministerium 2008 og være påstemplet »Top secret«, altså tophemmeligt. Af teksten fremgår, at Haider og en af hans tro væbnere, den politisk udnævnte ombudsmand Ewald Stadler, modtog de fem millioner fra Saddam Hussein »for deres tjenester« til fordel for præsidenten. Oplysningen er resultatet af et kulegravningsarbejde, sat i værk efter Saddam Husseins død, for at afsløre, hvilke udenlandske politikere herskeren lod tilflyde midler.

Hvis det er rigtigt, har Haider arbejdet for pengene. Omkring besøget umiddelbart inden den anden golfkrig lod Haider sig interviewe bl.a. til den arabiske TV-station al-Jazeera. Her afviste han at tale dårligt om Irak og opfordrede de arabiske stater til at frigøre sig fra Amerika. Palæstinenserne havde »ret til at gøre modstand med alle midler«, sagde Haider, som også var leder af provinsen Kärnten, dengang. Samtidig angreb han jævnligt USA (senere gik han på universitet et halvt års tid i Staterne), og ikke mindst Israel og udvalgte jøder, men afviste at være antisemit.

De arabiske despoter var henrykte, ved et besøg i Bagdad nogle måneder tidligere havde han ifølge Profil modtaget 500.000 dollar (hvad han syntes var fedtet), og Gaddafi havde flere gange givet ham mellem 150.000 og 200.000 dollar, »indsvejset i plastic«, fortæller bladets kilder. Adspurgt om det ene og det andet svarer Stadler usædvanligt vævende.

Afvisningen

Pengene - i hvert fald en del af dem - endte i hemmelige konti og mærkelige selskaber i Liechtenstein, mener magasinet. Det er undersøgelser af en anden skandale med tråde mellem Østrig og fyrstendømmet, som har afdækket sporene i den friske Haider-sag. Såvel Haiders politiske arvtagere - han døde selv, da han spirituspåvirket kørte sin bil ind i en betonmast for snart to år siden - som myndighederne i Wien og Vaduz afviser, at der er ukendte konti i hans navn.

Selvfølgelig er der ikke det, replicerer Profil. Man må derimod gå ud fra, at han har haft adgang til »uigennemsigtige« kasser, uden selv at træde frem, siger bladet. »Præcis det er jo charmen ved finanspladsen Liechtenstein,« hedder det. Den sag lukkes næppe lige med det samme.