Sådan skal der skaffes unge til »kødhakkeren«. NATO-lande kæmper for at skaffe flere værnepligtige

Krigsmaskinen skal styrkes.

Millioner af unge i en stribe NATO-lande skal i de kommende år dirigeres ind i de væbnede styrker for at afværge truslen fra Rusland.

I land efter land i Europa zoomes der ind på de værnepligtsmodeller, der skal sikre opbygningen af et massivt stærkere forsvar med langt flere soldater, end der er nu, og der begynder man nu især at skele til, hvordan det gribes an i Sverige.

Det er omdrejningspunktet i artikler i store internationale medier, der tæt følger de europæiske bestræbelser på at komme på omgangshøjde med de militære udfordringer i kølvandet på krigen i Ukraine og udsigten til en eventuel Donald Trump-sejr i præsidentvalget i USA med deraf følgende krav om i højere grad at stå på egne ben.

»Det er ved at gå op for os, at vi må justere den måde, vi mobiliserer til en krig, det vil sige producerer militært udstyr og rekrutterer og træner folk,« siger Robert Hamilton, chef for Eurasia Research på Foreign Policy Research Institute, til CNN.

Og der lægges ikke skjul på, at det kan blive en vanskelig opgave.

Modvilje mod militarisering

Både CNN og Politico hæfter sig ved, at flere lande i Nordeuropa har taget skridt til at genindføre tvungen værnepligt under indtryk af truslen fra Rusland, og at det flere steder er et brud med en indgroet modvilje mod militarisering.

Det gælder ikke mindst i Tyskland oven på Anden Verdenskrig og i Sverige efter årtier med en neutralitetspolitik, men hvor man ikke desto mindre ser ud til at have fundet en model til at skaffe flere soldater, som flere lande har blikket rettet mod.

Politico beskriver, hvordan man i Sverige lægger an til at skulle screene over 100.000 teenagere, mænd og kvinder om året ved hjælp af et spørgeskema, hvor de skal svare på emner om sundhed, uddannelse, personlighed, deres straffeattest og deres indstilling til at aftjene værnepligt.

Omkring en fjerdedel vil blive udvalgt til fysiske og psykiske eksamener, og en tredjedel vil så blive indkaldt til militærtjeneste imellem 9 til 15 måneder – uanset om de ønsker det eller ej.

Samlet skal det føre til, at antallet af svenske værnepligtige fordobles til 8.000 og senere 10.000 oveni de knap 15.000 fuldtidsansatte.

Ifølge den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, kan det svenske forsvar ikke klare sig med ansat personale alene; der må værnepligtige til, og det har også tiltrukket sig interesse fra Tyskland.

Her har forsvarsminister Boris Pistorius foreslået en udvidelse af de militære styrker med et første skridt, hvor der er fokus på frivillige.

Her er planen at bede omkring 400.000 18-årige om året udfylde et spørgeskema, hvoraf 40.000 udvælges til en lægeundersøgelse, og 10.000 sendes videre til basistræning.

»Vi er nødt til at være klar til krig inden 2029,« sagde Pistorius i starten af juni.

»Krigens kødhakker«

Holland har også blik på den svenske model i den udbygning af militæret, der er i gang i mange NATO-lande.

Norge har ifølge CNN lagt en plan frem for at udvide sit forsvar med 20.000 værnepligtige, ansatte og »reservister«.

Letland og Litauen har indført værnepligt. Finland har op til 900.000 i reserven.

I Danmark skal antallet af værnepligtige ligeledes skrues kraftigt i vejret, til 7.500, og værnepligtsperioden udvides, ligesom værnepligten mellem mænd og kvinder ligestilles fra 2027.

Alt sammen kan det spores tilbage til krigen i Ukraine og truslen fra Rusland, som presser land efter land i Europa til at styrke krigsmaskinen og skaffe flere soldater til at bemande den.

»Det er en sørgelig sandhed, at vi her i 2024 kæmper med, hvordan vi kan mobilisere millioner af mennesker til potentielt at blive kastet ind i krigens kødhakker, men det er der, hvor Rusland har anbragt os,« siger Robert Hamilton ifølge CNN.