»Sådan ser det ud, når krigen kommer til byen«

Krigen nåede forstaden i Mariupol en lørdag formiddag. Den efterlod døde og sårede i lejligheder, mellem boder på markedet og mellem biler på parkeringspladsen. Pro-russiske oprørere tog ansvaret, indtil de fortrød.

Udbrændte biler på gaden i havnebyen Mariupol. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANATOLII BOIKO

MARIUPOL: Svetlana, hendes mand og hendes to døtre var netop færdige med morgenmaden, da huset begyndte at ryste. Så fulgte de øredøvende eksplosioner. Hendes piger på fire og ni kom løbende ud i køkkenet. »Hvad sker der, mor«, spurgte den ældste, husker Svetlana. Familien søgte tilflugt på badeværelset. De hule drøn fortsatte. De lå på gulvet og bad til Gud, indtil de dybe drøn endelig stilnede af og huset igen stod stille.

»Vi troede, der ville komme en bølge til. Jeg troede, det var krigen, der var kommet, så vi tog børnene med ned for at komme væk,« fortæller 28-årige Svetlana om raketangrebet på en forstad til den ukrainske storby Mariupol.

Men mareridtet var ikke forbi. Familien ville køre væk i bil. Da de kom ned på gaden, brændte de fleste af bilerne på parkeringspladsen foran boligblokken. Også deres bil. På hjørnet foran købmandsforretningen lå en død kvinde med blod overalt. Der var panik. Alle forsøgte at komme væk.

»Der var en mand, der standsede. Han tog os med i sin bil. Gud velsigne ham,« siger Svetlana, da vi møder hende dagen efter angrebet.

Der kom aldrig nogen anden bølge. Men følgerne af angrebet på forstaden stod først klart langt senere. Boligblokke, børnehaver og skoler var blevet ramt af nogle af slagmarkens tungeste våben: Sovjetisk-byggede raketter af typen »Grad« hvilket betyder hagl, og »Uragan«, der betyder orkan. Angrebet krævede det største antal civile liv i et enkelt angreb i konflikten i Østukraine, siden et passagerfly blev skudt ned i juli sidste år.

Hundrede meter fra Svetlanas lejlighed på Olympijskij-gaden borede en Grad-raket sig ned i asfalten foran en butik, hvor en 25-årig kvinde solgte sko og dametøj. Hun blev dræbt på stedet. Hendes treårige datter blev ramt af granatsplinter. Den lille piges ene ben måtte senere amputeres, oplyser lægerne.

Der er stadig plamager af størknet blod på asfalten, et skilt og et par ituflåede cowboybukser foran butikken.

»Sådan ser det ud, når krigen kommer til byen,« siger ejeren af butikken, Viktor Stepanovitj, mens han stirrer på ødelæggelserne.

En halv kilometer længere fremme hamrede raketter ned i en børnehave. To ramte midt på legepladsen. At dømme efter de to nedslagshuller blev de affyret fra en stik østlig retning.

Indenfor i børnehaven er pædagoger og medhjælpere i gang med at rydde op efter eksplosionerne.

Ella Vorobjova, souschef i børnehaven, viser vej gennem bygningen. De fleste ruder er blæst ind. I et legerum på anden sal er der et gabende hul i taget fra raketten. Den har sendt en regn af skarpe metalsplinter ud i legerummet. De har boret sig ind i væggen. Børnenes skabe til overtøj, små stole og bamser er dækket af puds.

»Hvis det havde været hverdag ... Så tør jeg ikke tænke på det. På det tidspunkt har de femårige musik eller matematik herude,« siger Ella Vorobjova.

Heldigt det var lørdag

Angrebet kom en lørdag, og børnehaven var tom. I stedet udløste bombardementet et blodbad på det lokale marked, hvor folk var ude at weekendhandle, i butikker, i lejligheder og på et nu udbrændt posthus.

Angrebet kostede 30 livet, blandt dem to børn. Over 100 blev såret. 400 meter oppe ad vejen ligger en ukrainsk kontrolpost, tilsyneladende målet for angrebet.

Hverken lokale beboere eller internationale observatører er i tvivl om, hvor angrebet kom fra.

»Det var separatisterne. Det kom direkte fra øst. Derfra. Hvor solen står op,« siger Ivan Timosjenko, hvis fiskehandel blev ramt af en Grad-raket. Han peger.

Ifølge en analyse af nedslagshullerne fra OSCEs internationale observatører blev Grad-raketterne affyret fra en nordøstlig retning og Uragan-raketterne fra en østlig retning. Positioner i begge retninger kontrolleres af pro-russiske oprørsstyrker.

I første omgang tog oprørerne da også ansvaret for angrebet. Få timer efter raketterne regnede ned over boligkvarteret, meddelte separatistlederen Aleksandr Sakhartjenko, at oprørerne havde indledt et angreb på Mariupol.

»Det er det bedste mindesmærke, vi kan give vores dræbte,« sagde Sakhartjenko under en begravelsesceremoni i oprørernes hovedby Donetsk, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau RIA.

Vendte på en tallerken

Strategisk set er det ukrainsk-kontrollerede Mariupol den største hindring for at forene de oprørsstyrede områder i det østlige Ukraine med Krim-halvøen, som Rusland annekterede sidste år.

Men da de civile tab kort efter stod klare for enhver, vendte Sakhartjenko på en tallerken. Der var alligevel ikke indledt noget angreb på Mariupol, meddelte han få timer senere på russisk stats-TV.

Den ukrainske regering anklager den store nabo Rusland for at være medskyldig i tragedien, fordi de pro-russiske oprørere siden konfliktens begyndelse er blevet forsynet med våben fra Rusland.

»Tiden er inde til at navngive deres støtter. At give militante grupper våben, udstyr og træning af mandskab; er det ikke at støtte terrorisme,« spurgte den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

Forsvarsalliancen NATO anklager nu direkte russiske tropper for at understøtte oprørernes offensiv. Oprørerne har den seneste uge erobret lufthavnen i Donetsk og tvunget ukrainske tropper på tilbagetog flere steder.

Det sker, efter at Rusland har skruet op for leverancerne af »tungt russisk materiel, såsom kampvogne, artilleri og avancerede luftværnssystemer,« skriver NATO i en pressemeddelelse.

»Russiske tropper i det østlige Ukraine understøtter disse offensive operationer,« vurderer alliancen.

Et blodigt angreb

Rusland afviser de vestlige anklager. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, skyder i stedet skylden for krigens opblussen på de ukrainske tropper, der »konstant« beskyder civile områder. I denne uge døde 13 civile, da en bybus i det oprørskontrollerede Donetsk blev ramt af mortérgranater. Menneskeretsgrupper har beskyldt begge parter for at sende raketter ind over beboelsesområder.

Angrebet på Mariupol er dog langt det blodigste. I FNs Sikkerhedsråd blokerede Rusland lørdag for en resolution, der fordømte beskydningen af byen.

I forstaden er tusinder af vinduer blevet blæst itu og talrige biler brændt. Lørdag og søndag var el og varme afbrudt. Ifølge bystyret er i alt 12.000 mennesker påvirkede af angrebet, og mange har allerede forladt byen i endnu en flygtningestrøm.

Svetlana og hendes mand er snart blandt dem, fortæller de, mens de kigger på resterne af deres udbrændte Lada.

Den står tre meter fra et dybt krater i parkeringspladsen.

»Jeg har pakket en taske med børnenes ting,« siger Svetlana.