Sådan kommer det danske forsvar til at se ud i 2023

De kommende år vil regeringen afsætte i alt 12,8 milliarder kroner til at øge Danmarks militære indsats. Her kan du se punkt for punkt, hvordan forsvaret kommer til at se ud.

Arkivfoto. Rekrutter hos Den Kongelige Livgarde på øvelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henriette Dæhli / Ritzau Scanpix

Øget beløb

Frem mod 2023 vil regeringen bruge i alt 12,8 mia. kr. mere på forsvaret. Løftet sker gradvist.

Det er en stigning i den årlige bevilling på over 20 pct. sammenlignet med i dag.

Ifølge en fælles målsætning skal NATO-landene arbejde sig hen imod at bruge mindst to pct. af deres BNP på forsvaret. Sidste år udgjorde det danske forsvarsbudget 1,14 pct. af BNP. I kraft af forsvarsforliget vil budgettet stige til 1,3 pct. af BNP – stadig langt fra målet. Et nyt udspil vil få op på 1,5 procent i 2023.

Effektiviseringer på Forsvarsministeriets område skal frigive godt én. mia. kr. årligt – fuldt indfaset i 2023. Resten af finansieringen skal der forhandles om.

Mere materiel

I kraft af udspillet vil 20 pct. af forsvarsbudgettet fremover gå til indkøb af materiel – for at leve op til NATOs målsætning.

Pengene skal blandt andet gå til flere kampvogne, artilleri, jordbaseret luftværn, panserværn og antiluftskyts.

Også Søværnets fregatter skal udrustes. De skal have missiler (SM2 og SM6), maritime heli- koptere, torpedoer og et anti-torpedosystem.

Ny brigade

Regeringen vil oprette en ny dansk brigade bestående af 4.000 soldater, der skal kunne udsendes i hele verden inden for 180 dage og operere selvstændigt uden hjælp fra andre lande. Mest sandsynligt er dog Østersø-regionen.

Derfor skal der bl.a. købes flere kampvogne, mere artilleri, luftforsvarsmissiler og udstyr til ubådsbekæmpelse.

Terror

Forsvaret skal bistå politiet i endnu højere grad, end det gør i dag, ønsker regeringen.

I udspillet lægges der op til, at der oprettes et vagthold fra Livgarden på i alt 160 soldater, hvor et antal bevæbnede soldater derfra med det samme vil kunne indsættes, hvis Danmark rammes af et større terrorangreb.

Værnepligtige

Der skal være 500 flere værnepligtige ifølge regeringens udspil. Og værnepligten skal være mere målrettet for de pågældende kvinder og mænd mht. bevogtningsopgaver.

Hvis den nyoprettede brigade udsendes, vil Danmark kunne bruges som opmarchområde for forstærkninger fra andre NATO-lande. I så fald skal de værnepligtige være klar til at tage imod enheder og løse bevogtningsopgaver samt beskytte »strategisk vigtig struktur« herhjemme såsom havne, broer og lufthavne.

På nuværende tidspunkt er der omtrent 4.200 værnepligtige. Godt 98 pct. af dem har meldt sig frivilligt – og sådan skal det gerne fortsætte, fastslår regeringen.

Forløbet vil som hidtil vare fire måneder, men de værnepligtige skal stå til rådighed fem år efter endt forløb.

Cyberforsvar

Danmark skal forberede sig på en stadig større cybertrussel. Det skal blandt andet ske ved at styrke den forebyggende indsats over for virksomheder og offentlige institutioner. Ved en udbygning af Forsvarets Efterretningstjenestes analytiske kapacitet og ved at oprette et nyt »situationscenter«, der skal give et bedre overblik over truslerne.