Sådan fandt dykkerne de thailandske fodbolddrenge: »Det er blevet nævnt, at vi bare var heldige. Det var absolut ikke tilfældet«

Den britiske dykker, der fandt frem til de thailandske fodbolddrenge i grotten, fortæller om den komplicerede eftersøgning. Især én ting gjorde udslaget: Drengenes lugt.

De to britiske dykkere Richard William Stanton (tv) og John Volanthen (blå t-shirt i midten) uden for grotten i Thailand. Fold sammen
Læs mere
Foto: LILLIAN SUWANRUMPHA

Ud over de mange tusinde redningsarbejdere, der i ugevis kæmpede for at redde deres liv, kan de 12 thailandske fodbolddrenge og deres træner især takke én ting for deres overlevelse:

Deres lugt.

Det fortæller en af de to britiske dykkere, der som de første fandt frem til drengene og deres træner dybt inde i Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand, hvor de var fanget efter massive oversvømmelser.

»Det er blevet nævnt i dele af pressen, at vi bare var heldige. Jeg vil mene, at det absolut ikke var tilfældet,« siger dykkeren, John Volanthen, til BBC.

Sammen med dykkerkollegaen Rick Stanton fandt han frem til børnene 2. juli. Da havde de været forsvundet siden 23. juni.

»Vores fremgangsmåde i situationer som denne, hvor vi svømmer gennem passager under vandet, er at søge op til overfladen, hvor der er luftlommer. Her råber vi, og vi lugter os frem,« forklarer han.

»Og i denne situation kunne vi lugte børnene, før vi faktisk kunne høre dem,« forklarer John Volanthen.

I dagene forinden havde dykkere afsøgt gange og hulrum i det store grottekompleks uden held. Det var ifølge BBC først, da en lokal thailandsk dreng, der af og til spillede på samme fodboldhold, kunne fortælle, at drengene af og til tog ind til et hulrum i grotten, der gik under navnet Pattaya Beach, at dykkerne kunne målrette søgningen.

Da de to britiske dykkere nåede frem til Pattaya Beach var der dog tomt. De fortsatte deres søgen, og et par hundrede meter længere fremme i grotten fik dykkerne altså bogstaveligt talt færten af drengene.

Havde kun lys med

Briternes egne videooptagelser af de 12 børn og deres træner siddende i den bælgmørke grotte er siden gået verden rundt. Volanthen husker tydeligt det første møde med børnene:

»På det tidspunkt var de meget lettede. Vi tilbragte en del tid dér, hvor vi virkelig prøvede at højne deres moral, før vi tog afsted igen. For vi havde ikke noget mad til dem. Vi havde kun lys til dem,« siger han.

Selve eftersøgningen og den efterfølgende redningsaktion var ekstremt kompliceret, fortæller han:

»Sigtbarheden i vandet var meget lav, ned til få centimeter. Der var også en del vraggods i vandet fra de tidligere redningsforsøg. Tovværk, elektriske kabler, pumper, alle mulige ting. Kulden var også en faktor. Nogle af børnene var meget små, så vi var ret bekymrede for, om de ville kunne klare turen gennem vandet,« siger John Volanthen.

Lovede at komme tilbage

Dykkeren fra Bristol er en af verdens førende eksperter i at dykke i grotter og er medlem af redningsholdet South and Mid Wales Cave Rescue Team. På spørgsmålet om, hvorvidt han tvivlede på, at de kunne få drengene ud, svarer han:

»Jeg lovede dem, at jeg ville komme tilbage. Det var ufatteligt, at vi fandt dem, og at de alle var raske.«

De 12 drenge og deres træner var alle endeligt ude af grotten 10. juli. Kort efter blev grotten ramt af nye, kraftige oversvømmelser.